Så nu må jeg heller se, om jeg stadig kan huske, hvordan jeg poster et indlæg. Dagene flyver afsted, men heldigvis med følelesen af, at jeg når en masse. I efterårsferien slagtede Rikke og jeg 3 kyllinger. Det var så hyggeligt, hun var meget optaget af processen, og stillede det ene spørgsmål efter hinanden. Hun var især interesseret i, hvad der befandt sig inde i kyllingen, så vi undersøgte både hjerte, kråse, leveren o.s.v. Da vi var helt færdige, og havde parteret kyllingerne, ville hun nu gerne høre, om jeg ikke godt vil komme og hjælpe hende med at slagte hendes kyllinger, når hun var flyttet hjemmefra. Selvfølgelig vil jeg det:)
I går havde jeg så fået afsat hele familien, så jeg kunne få hovederne hugget af de sidste 3 kyllinger. Jeg mener, det er en fantastisk berigende proces at slagte. Det ene øjeblik står jeg med et levende dyr i hånden, som jeg har givet de mest optimale livsbetingelser. Det næste øjeblik står jeg med et dødt dyr, jeg kan forvandle til fantastisk mad. Det er virkelig for at bruge en kliche en "win-win situation".
Ja det er jo en lidt blodig omgang, og nogle ville kunne forstå mig, mens andre vil blive forargede og ryste på hovedet. Det er første gang jeg slagter herhjemme, så forholdene er lidt primitive, og der er ingen tvivl om, at når vi går igang med at slagte kalkunerne, så skal vi kunne stå ordentlig.
Kyllingerne vejede mellem 3 og 3,8 kg, så de blev alle parteret i bryst, lår, vinger, inderfilet og skroget har jeg frosset ned, så der kan blive kogt suppe eller fond på det. I går aftes stegte jeg ET lår i ovnen, som blev brugt til kyllingeburger, det smagte skønt.