Har I ingen tørretumbler???

-"Har I ingen tørretumbler?" spurgte en kollega med meget stor underen og måske en anelse foragt i stemmen i går. Til det kunne jeg jo kun svare: -"Nej! sådan en ejer vi ikke, og kommer heller aldrig til det, men vi har dog en vaskemaskine". Samtalen fortsatte med hvilket stort arbejde det måtte være at hænge alt tøj til tørre, det kunne jeg, med sandhed, sige at jeg aldrig havde overvejet. Faktisk mener jeg, at det at hænge tøj til tørre især udendørs er små momenter af livsglæde for mig. Jeg har tænkt på denne samtale siden, for når jeg går på arbejde, føler jeg mig jo ikke anderledes, jeg trives rigtig godt blandt mine kollegaer (som jo er en flok blandede mennesker). Jeg kan da godt se jeg ikke lever helt som dem. Ovenstående eksempel er jo også blot et ud af mange, ikke udelukkende fra min arbejdsplads, men i mødet med mennesker generelt.

Der var også en, der overhørte en telefonsamtale, hvor jeg talte med min datter om hvorvidt hun måtte tage en legekammerat med hjem. Jeg nævnte for hende, at selvfølgelig måtte hun det, men da jeg først kom senere hjem, var der jo ikke fyret op, så de måtte lige tage en tyk trøje på. Dette er jo hverdag for os, der er først varme på når vi kommer hjem og får fyret op. Men at der er varme på, er jo en selvfølgelighed for de fleste, så derfor afledte denne telefonsamtale en del spørgsmål.

Når jeg møder disse spørgsmål og denne underen, forklarer jeg mig heller end gerne. Vi har jo truffet et valg om at leve, som vi gør, og jeg har ingen forventning om at andre forstår vores valg, at de accepterer det er vores valg, betyder dog meget for mig. Heldigvis møder jeg oftest en interesse, når jeg fortæller om vores livsstil, selvom jeg tit tænker, at dem jeg taler med ikke helt forstår vores valg. Men når alt kommer til alt forstår jeg jo heller ikke helt dem der bor i parcelhuse med store græsplæner og herregårdssten i indkørselen.

Hvordan er det så at vi skiller os ud fra flertallet af befolkningen? I en overskrift tror jeg, at man kan sige, at vi prøver at få mest muligt ud af mindst muligt. I den sætning ligger der jo implicit, at det kræver en lidt større indsats end blot at trykke på forskellige knapper på enten en tørretumbler, et fyr, en dankortterminal eller en mikrobølgeovn. Så vores hverdag er fuld af praktiske gøremål, gøremål som mange vil se som træls arbejde, men som jeg ser som processer, der giver et resultat. Og når man selv har været med i de forudgående processer, bliver glæden og taknemmeligheden ved f.eks. varmen i stuen ekstra tilfredsstillende. Jeg tager ikke meget for givet her i livet, men jeg er dagligt taknemmelig for mangt og meget stort som småt, og jeg tror det hjælpe til at have et sundt liv. Jeg bliver ikke stresset, for jeg er vant til at der skal ydes en indsats for at opnå et resultat, jeg har ikke en forventning om, at ting sker af sig selv. Personligt tror jeg, at det ofte er her, det går galt i det moderne samfund, vi er blevet vant til at blive serviceret, og når vi så skal yde en indsats for at opnå et resultat, så bliver vi stressede, fordi det ikke kommer af sig selv. Jeg er glad for mit liv, og jeg ønsker ikke at leve det anderledes. Tværtimod bliver jeg ved med at søge processer der giver flere daglige gøremål, men så i sidste ende giver mere livskvalitet.

 

 

Praktiske gøremål er jo fantastiske, når man kan tilbringe tid med disse to.

 

 

Jordbær/rabarbergrød med med mynte og vanilje

Når man er god til at spise rugbrød til frokost, så må man gerne få pandekager til aftensmad en gang imellem. Vi har spist meget rugbrød i dag, og i aften skal vi have pandekager med jordbær/rabarbergrød og flødeskum. Jeg har plukket de første 30 jordbær i haven idag, og sammen med de sidste rabarber i år er det kogt til en skøn grød, der dufter helt fantastisk.

Jeg valgte at koge rabarber og mynte sammen i en gryde først. Rabarberne er ved at være noget grove, så da de var kogt godt i smadder, siede jeg saften fra. Jeg kogte herefter jordbærrene i rabarbersaften sammen med en vaniljestang. Jeg til satte herefter sukker, og jævnede grøden med kartoffelmel. Så nu mangler vi bare at bage pandekagerne.

Fra haven har jeg brugt: jordbær, rabarber og mynte.

Leen i træet.

Da jeg var barn, var leen et meget mere udbredt redskab, end den er nu til dags. Og jeg husker, hvordan de hang rundt omkring i træerne. Jeg har altid forbundet leen med varme somre, dejlige sommerafterne og ro. Da jeg så kom hjem forleden, og gik ned for at hænge vasketøj op, hang der pludselig en le i æbletræet. Og med det samme jeg øjenede leen, blev alle mine sanser fra barndommen vakt til live, og jeg fik en dejlig ro i hele kroppen. Det er tankevækkende, hvor lidt der nogen gange skal til for at skabe en berusende lykkefølelse.

Traditioner på den første december.

 

Vi har efterhånden skabt en tradition med at spise en hyggelig morgenmad sammen den første december. Bordet bliver dækket fint aftenen forinden, gaverne fra Julemanden hænges op og kalenderlyset stilles klar og der bages kommenskringler. Om morgenen tændes stearinlysene, kommenskringlerne lunes, kaffen brygges og æg bliver hentet til blødkogte æg og så er det tid til at hente/vække de to små. Den største fornøjelse er at se de to, når de ser at Julemanden har været der, Rikke bliver altid lidt i tvivl dagen forinden, for har hun nu opført sig ordentlig..... For mig dufter denne morgen fantastisk, duften af gran, kaffe, nybagt brød, STEARINlys og glæde, det er for mig duften af jul.

 

Glædelig december skal lyde herfra.

 

Kampen om nedfaldsæblet.....

1. oktober er for mig dagen, hvor efteråret starter. Jeg elsker efteråret med dets farver, regn, rusk, sol, lys og ikke mindst overfloden af frugt. Vi er jo de lykkelige ejere af en gammel frugthave, og sikke et fantastisk overflødigshorn af råvare, som bare kommer helt af sig selv, det eneste arbejde der er forbundet med frugthaven, er opsamling/plukning af frugten.

 

I dag har jeg samlet nedfaldsæbler sammen, for dem er der nemlig rift om her på ejendommen, heldigvis er der nok til alle.

 

Vores to hund elsker nedfaldsæblerne, de spiser lystigt af dem, leger med dem og elsker når vi gider kaste "bold" med dem.

Hønsene er også glade for æblerne, især hvis de i forvejen er blevet lidt bløde af råd.

 

De helt store aftager af nedfaldsæblerne er dog kvæget, de kommer travende, når de ser vi samler æbler sammen. De har i weekenden fået ny indhegning, og går nu helt op ad frugthaven. Det er simpelthen så hyggeligt.

 

Jeg tænker tit på, hvilken kæmpemæssig ressource der går til spilde i de danske haver, for hvor mange mon bruger egentlig det frugt, der hænger på træerne i deres haver?

 

"Fridag"

 Fordi den skønne tøs skulle starte i 1.a. i dag, har jeg taget en fridag. Forældrene var inviteret med i første time, og det var skønt at se, at hun var glad for at se skolen og vennerne igen. (Jeg nåede også lige at glæde mig over, at jeg IKKE er folkeskolelærer!!!)

Hjemme igen havde jeg en lang liste fyldt med arbejdsopgaver, tingene går bare lettere når jeg er HELT alene hjemme.

 Jeg har sået fire forskellige 2 årige blomster, både fordi jeg er glad for blomster, men også fordi det er fedt at være selvforsynende med noget så eksklusivt som blomster.

Så skulle græsset have en omgang klipning. Nede i frugthaven kræver det snart en smidighed som en OL gymnast at komme under grenene, der bliver tynget længere og længere mod jorden af al den skønne frugt. 

Så var det lige tid til en kop kaffe, og et par omgange på strikketøjet



Prisen for at bo for enden af en 700 meter lang grusvej er en meget støvet bil. Bilen er nu vasket, hvilket er et hadejob på højde med at gøre køleskab rent!!!

Bagagerummet trængte også til en grundig oprydning, og er nu støvsuget.

Drikketruget ved kreaturerne var blevet kanøflet, så det måtte lige tømmes og rettes til.

Så nu må det være tid til lidt afslapning, dagen er jo kun halvt omme.

Tør jeg satse??

Tør jeg satse på, at det holder tørvejr så længe, at vasketøjet kan nå at blive tørt.

Her i huset har vi kun mulighed for at tørre tøj udendørs. Jeg kunne aldrig drømme om at anskaffe mig en tørretumbler, det er spild af energi, og tøjet har heller ikke godt af det. I disse våde tide kan det dog være svært at få tøjet tørt, så når muligheden for tørvejr melder sig, ser man mig ile ned gennem haven med min vasketøjskurv. I dag blæser det godt, og de mørke skyer ser ud til at holde regnen i sig, så mon ikke jeg kan nå at tørre et par maskinfulde tøj.

Fødselsdag

I dag står i fødselsdagens tegn, det er nemlig både min og bloggens fødselsdag. Bloggen bliver 1 år, jeg bliver noget ældre, men alder er jo et spørgsmål om, hvor gammel man føler sig, og jeg føler mig heldigvis ung og frisk.

Når nu bloggen bliver 1 år, synes jeg det er på tide at gøre lidt status over hvilken betydning og værdier, den har for mig. Bloggen er udelukkende startet for min egen skyld. Jeg reflekterer og får lagt mine tanker på de rette hylder, når jeg fortæller og beretter om mit eget liv, det giver mig en indre ro, som er meget værdifuld for mig. MEN jeg er også rigtig taknemmlig over, at der er mennesker ude i Danmarks små afkroge, der gider læse med her på bloggen. Jeg er så glad for alle mine besøgende og hver eneste kommentar. Det er forunderligt hvilke interessefællesskaber, der kan skabes ude i cyberspace. Det er så dejligt befriende at læse om andres små hverdagsbegivendheder. Det er dejligt at glædes med andre over at æbletræerne er podet, frøene spiret, aftensmaden der lykkedes eller mislykkedes, koen der har kalvet o.s.v.

For ikke særlige længe siden var jeg til et foredrag med Lola Jensen, det var en rigtig sjov oplevelse. En ting som Lola sagde, bed jeg særligt mærke ved, hun fortalte at når mennesket besidder indre ro, trives det godt, selvom der ikke er ydre orden. Uden at prale så beskriver jeg mig selv som en person med stor indre ro, og ærlig talt så betyder det ikke så meget for mig, at mit hjem roder lidt, eller at jeg har gang i mange forskellige projekter både ude og inde. Men det er min oplevelse, at det er rigtig meget fokus på, hvordan ens hjem, have og børn tager sig ud. Det hele skal være så pænt og uspoleret, at folk glemmer at glædes over de små ting. Det jeg vil frem til, er at mit arbejde med bloggen, er rent brændstof til min indre ro, det er glæden over de små ting, glæden over hverdagen og glæden ved ikke at være som alle andre. Bloggen har med andre ord givet mig, om muligt, en endnu større tilfredsstillelse ved at skille mig ud fra mængden og dyrke de interesser, der er vigtige for mig og min familie.

HIP HIP HURRA FOR GLÆDEN VED DE SMÅ TING

Ja sådan kan det godt se ud herhjemme:)

Så er sommeren slut!!

Så er sommeren definitiv slut herhjemme hos os. Det er nu blevet så koldt, at vi begynder at fyre i dag. Faktisk kan jeg rigtig godt lide at fyre, jeg elsker lyden og duften af træ der brænder. Samtidig synes jeg der er noget fantastisk ved, at kunne hente en trillebør fuld af træ, som vi selv har fældet, savet, kløvet og tørret, og bruge det til at varme hele huset op med. At fyre med brænde er altså den rene idyl, hvis ikke lige det var fordi at:

1. Fyret står i vores bryggers, så alt overtøj lugter af røg. Hvilket ikke er så slemt når man bare tuller rundt herhjemme, men kommer man ud blandt andre mennersker, er lugten pludselig meget gennemtrængende.

2. Der er ikke længere varmt vand, før der er fyret op. Hvilket vil sige at der er ingen morgenbad, da vi ikke kan fyre natten over. Der er heller ikke varmt vand, når jeg kommer hjem fra arbejde, jeg skal først fyre op og vente en times tid.

3. Trillebøren er ofte tom for træ på de mest trælse tidspunkter.

4. Fyret trænger næsten altid til at blive renset for aske, hvilket bestemt ikke er et job, jeg sætter pris på.

Så tænker I måske, har hun ikke en mand, som kan tage del i fyringsarbejdet. Jo jeg har en mand, men han arbejder rigtig meget, og er som regel ikke hjemme førend fyret er i fuld gang.

Nu skal dette indlæg ikke lyde som en klagesang, for jeg synes oftest at det er en dejlig opgave at fyre. Der er dog ingen tvivl om, at det ikke er stillet særligt smart an herhjemme, men det skyldes jo at vi påtænker at bygge et nyt stuehus snarest. Derfor har vi valgt at spare de penge, der vil gøre opvarmningen af dette hus noget lettere. 

En pige gik i enge

Noget af det værste ved at bo langt uden for lands lov og ret er, at legekammeraterne ikke bor lige inde ved siden af. Legeaftaler skal planlægges og der skal hentes og bringes. Sådan har det i hvert fald været hidtil, men nu er der dukket en legekammerat op nede blandt træerne i bunden af vores eng, endda en fra samme årgang i SFO´en. Det er fantastisk og det er en drengeven endda en særdeles aktiv en af slagsen. Han er lige sådan en Rikke har sukket efter, en der gider lege udenfor, gider at blive beskidt og afprøve sine fysiske grænser. Det er bestemt ikke fordi hun ikke gider pigerne. Nogle gange bliver det bare for meget Disney prinsesser over det hele. Hun har så meget brug for action ind imellem, og det er jeg sikker på hun får i dag. Så efter en lille travetur ned over marken og engen i formiddags, var hun klar til en dag med en legeaftale, der ikke indbefattede en køretur først.

Og som rigtige pige hun jo også er, plukkede hun den yndigste buket til drengens mor på vejen gennem engen