Viser opslag med etiketten Syltning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Syltning. Vis alle opslag

søndag den 1. september 2013

Syltede asier.

Tænk sig, jeg anede ikke at syltede asier er gået af mode, men efter at have gennemset nettet for opskrifter på syltede asier, må jeg indrømme, at asier ikke er populære, der var forbavsende få opskrifter, derimod var der en del nedsættende kommentarer om asier, den forvoksede agurk........ Så nu vil jeg tale godt for asien, og dens fortræffelighed på en leverpostejmad eller som tilbehør til den forlorne hare.

Jeg havde 3 fine asier i køkkenhaven i år, planten havde helt sikkert haft potentiale til at give mere, hvis ikke det var fordi, den led under pladsmangel, mine kæmpegræskarplanter har fuldstændig overtaget magten i den del af haven. 

Som med stort set alt andet syltning er det skræmmende let at sylte asier. Asierne skrælles, deles på langs og kernerne fjernes. Herefter skal man lige smage på hver eneste asie, da de godt kan risikere at være bitre, og de bitre vil vi ikke have i glassene. Med en massiv forkølelse satser jeg på at mine 3 asier ikke er bitre, for jeg kunne intet smage.

Nu skal asierne i en kold saltlage. Saltlagen laves af  2 liter vand der koges sammen med 200 g salt. Asierne skal stå i saltlagen et døgns tid, det kan være nødvendigt at holde dem nede i saltlagen med noget tungt.

Herefter tørres asierne godt, skæres i strimler og kommes i skoldede glas.

1 liter eddike koges sammen med ca. 750 gram sukker, 9 skoldede skalotteløg (ikke de lange tynde men de små runde) og syltekrydderier tilsættes. Denne gang tilsatte jeg 15 sorte peberkorn og 2 tsk. sennepsfrø, jeg ved mange mener der skal dildskærme i, det kommer der ikke her i huset, men det er jo en smagssag. Eddikelagen koges sammen og hældes over asierne. Herefter henkoges asierne. Henkogningen kan jo erstattes af atamon, men jeg er tilhænger af henkogningsmetoden. 

Ud af de 3 asier fik jeg 3 glas syltede asier. 

Har du ikke selv asier i haven, så jeg forleden i vores lokale SuperBrugsen at de solgte asier til 20 kr. stykket. Og så kan man jo undre sig over om der er salg i asier...........




Syltede løg


Jeg har for første gang forsøgt mig med at sylte løg. Det er de mindste skalotteløg fra årets høst, der er brugt til formålet. Grunden til at sylte løg er, at jeg er stor fan af glaserede løg til en god okse- eller dyresteg, jeg ved godt det er håbløst umoderne, men det smager fantastisk. Så næste gang der er steg på menuen, så bliver det med egne løg.

Selve opskriften er meget simpel, det er dog noget af et arbejde at få pillet alle løgene, og der trillede da også en enkelt eller to tårer ned af mine kinder under pillearbejdet.


Ca ½ kg små løg overhældes med kogende vand, og trækker i ca. 5 minutter.


Herefter pilles løgene.


En eddikelage koges sammen af 175 g. sukker, 3,5 dl edikke, ½ spsk salt og 2½ cm høvlet peberrod.
I lagen koges løgene nu i 5 minutter, til de er knap møre.


Til sidst hældes løgene og lagen på skoldede glas og henkoges.

lørdag den 26. januar 2013

Æblemarmelade

I morgen kommer mine forældre til eftermiddagskaffe, de skal besigtige det "nye" køkken. Jeg har planer om at lave makronsnitter, som er min mors favoritkage. Til mine makronsnitter bruger jeg æble- eller hindbærmarmelade, men da jeg hverken havde den ene eller anden slags i forrådskammeret, måtte jeg igang med at koge marmelade. Mine vinteropbevarede æbler har ikke stået helt frostfrit, faktisk er de sidste bundfrosne, så jeg tænkte, at de ville være gode til en gang æblemarmelade.

Opskriften lyder som følgende:

1 kg æblebåde
saften af 1 citron
"tomme vaniliestænger" fra vaniliekransebagningen op til jul
400 g sukker. mængden afhænger af æblerne
4 tsk. rød melantin

Æbler koges med citronsaft og vaniliestænger. Når æblerne er godt udkogte tilsættes sukkeret. Når marmeladen koger igen tilsættes melantinen opblandet i lidt sukker, igen bringes marmeladen i kog og fyldes efterfølgende på skoldede glas.

Jeg plejer at blende marmeladen, men det er jo smag og behag.


fredag den 5. oktober 2012

Syltede pærer

Nede i haven har vi et gammelt pæretræ af sorten Grev Moltke, det er de kedeligste pærer at se på, men inde bag den tykke og uspiselige skal, findes der en skøn sød pære. I år er der mange pærer på træet, andre år er der  næsten ingen.
 
I mandags plukkede jeg en spandfuld pærer, som jeg syltede i dag.
 
Det er pærelet at sylte pærer, de skrælles, halveres og kernehus og blomst fjernes (til det plejer jeg at bruge en teske)
 

Herefter koges en lage af 1 dl eddike, 4 dl vand og 1 kilo sukker, et par vaniliestænger og lidt citronskal. Når lagen koger tilsættes pærerne, og de koger med indtil de er næsten møre. I dag tog jeg den lette løsning, og brugte en smule atamon. Pærene kan dog også sagtens henkoges hvis man ønsker det, så fyldes de ukogte pærer blot på glas, og den kogende lage hældes over, herefter henkoges glassene i vandbad i ovnen.

 

Jeg glæder mig allerede til at skulle smovse i syltede pærer og henkogte ferskner med råcreme.....
 

mandag den 23. juli 2012

Henkogte ferskner.

I denne skønne sommertid får man ofte kastet billige ferskner i nakken, og jeg benytter hvert år chancen for at henkoge nogle af dem. For mig er henkogte ferskner en ren luksus om vinteren, de kan bruges som tilbehør til kager, eller de kan serveres sammen med hjemmesyltede/hjemmeavlede pærer med råcreme. Det sidste giver en del point på blæreskalaen, når det serveres for gæster.......

I dag brugte jeg 20 ferskner, som jeg havde købt for den nette sum af 20 kr.

Først gives fersknerne et hurtigt opkog i vand. Herefter kan skindet fjernes, ligesom når man flår tomater. I dag gik det forrygende med at fjerne skindet, men nogle gange har jeg måtte opgive, og har i stedet skrællet fersknerne, jeg tror, det kommer an på, hvor modne de er.


Når skindet er fjernet, skal man igen vælge om hvorvidt man ønsker fersknerne halveret og befriet for stenen, dette kan også være en vanskelig proces, da stenen sidder godt fast. Man kan også vælge, som jeg gjorde i dag, at henkoge fersknerne hele.

Så koges en lage af 900 gram sukker, 1½ liter vand, 2 vaniliestænger, et stykke kanel og saften fra en citron. Når lagen er kogt godt sammen, tilsættes fersknerne, og de koger med indtil de er møre, man skal dog passe på at de ikke får for meget, da de så ender som en gang ferskensmat i stedet.

Fersknerne puttes nu på henkogningsglas og overhældes med lagen. Her må man igen træffe et valg om man ønsker at henkoge fersknerne eller anvende atamon, det vil jo være ærgeligt, hvis de ikke kunne holde til vinter......



Som regel er der noget af lagen tilbage, den plejer jeg at koge ind til en tyk ferskensirup. Siruppen er eminent til pandekager.....

søndag den 22. januar 2012

Rødkål til flæskestegen.

I dag har jeg lavet rødkål af egne rødkål, selvom jeg har lavet rødkål i mange år, har jeg aldrig selv dyrket dem. Jeg høstede rødkål engang først på efteråret, jeg havde 3 tilbage, som har lagt i værkstedet sammen med æblerne. De 3 rødkål var noget dårlige at se på, men efter at have pillet de yderste blade af, var de maget fine indeni. Da jeg havde snittet de 3 rødkål, synes jeg ikke der var helt nok i gryden, så jeg var lige ude i haven og kigge i rødkålsrækken. Der var faktisk 2 fine rødkål derude, de må have vokset siden jeg høstede de andre, store og flotte var de i hvert fald. Så jeg fik gryden fuld til sidst.



Rødkål er efter min mening en af de smukkeste grønsager.

Jeg har egentlig ikke nogen opskrift når jeg laver rødkål. Jeg koger den snittede kål i eddike i ca 1 time, herefter tilsætter jeg usødet ribssaft (min egen naturligvis), salt og sukker, smager det hele til, og koger det yderligere ca 30 minutter. Jeg henkoger det ikke, men fylder det i poser i passende potioner og fryser det ned. Når jeg varmer det inden serveringen, tilsætter jeg lige en god klat honning, det giver lige det sidste pift.

Her til aften stod menuen på flæskesteg med kogte kartofler, brunsovs, rødkål og ribsgele.  

tirsdag den 26. juli 2011

Så er det tid til tomater

I dag har jeg for første gang høstet flere tomater, end det var muligt for os at spise. Så i bedste Camilla Plum stil forsøger jeg mig nu med at henkoge nogle af dem. Jeg har aldrig prøvet det før, men jeg håber det bliver en succes, så vi kan erstatte de hakkede tomater fra dåse med egne henkogte tomater. Hvis det for alvor bliver en succes, er planen at jeg næste forår vil have et primitivt drivhus, så jeg virkelig kan avle mange tomater. 

Nogle gange synes jeg, at jeg møder mange kommentarer fra mine kollegaer og omgangskreds omkring, om det virkelig kan betale sig at lave så mange ting selv fra bunden. Faktisk synes jeg ofte, at jeg føler at jeg må gå i forsvar for mine ideer og ideologi omkring at forsøge at være så selvforsynende som muligt. Jeg ved da godt at en dåse hakkede tomater fra Brugsen koster under en femmer, og det er da billigt og ikke mindst let. Alligevel har jeg meget svært ved at forlige mig med tanken om, at man kan få alt serveret, bare man kører et plastikkort gennem en automat, inden man forlader butikken. På den måde synes jeg, at rigtig mange forbrugere bliver ukritiske. Selvom at økologi (heldigvis) vinder stærkt indpas blandt forbrugerne, mener jeg, at det er for let bare at købe en dåse med økologiske hakkede tomater, og derved tro at ens miljømæssige glorie er pudset. Jeg er jo også en forbruger, for mig er det bare vigtigt at stille spørgsmål ved de vare jeg køber, og kan jeg selv lave et tilsvarende om end ikke et bedre produkt ud fra hvad jeg har udenfor min dør, så vil det altid være at foretrække. Og helt ærligt.......hvor lang tid tager det at skære ca. 12 tomater i stykker, putte dem i et glas med lidt salt og hvidløg og henkoge dem i et vandbad i ovnen!!

fredag den 1. juli 2011

Samler forråd til at samle forråd i!!!!!

Det er sjældent, at det er mangel på råvare eller ideer der stopper min produktion af syltesager og andet forråd. Derimod plejer jeg at løbe tør for glas og andet opbevaring, og det er jo ærgeligt. I år har jeg så besluttet, at det ikke skulle bremse mig, så jeg har ryddet de lokale genbrugsforretninger for sylteglas. Prisen ligger mellem 5 og 10 kr, det synes jeg er billigt, og de findes i store mængder derude. Så i år tror jeg, at jeg har de glas jeg skal bruge. Billedet viser gårsdagens fangst, jeg vil helst have de små glas, da de oftest bliver tømt forholdsvis hurtigt, så holdbarheden ikke bliver forringet.

tirsdag den 28. juni 2011

Ribsgele

Der er mange ting, der udspringer af noget, jeg selv har dyrket eller avlet, som jeg synes er uundværlige. En af de ting er ribsgele. Jeg vil næsten beskrive geleen som et krydderi, jeg bruger den især i den gode gamle brune sovs både til flæskesteg, hakkebøffer og ikke mindst til dyresteg. En klat ribsgele på æblekagen er jo heller ikke til at undvære. Desværre har jeg ikke særlige mange ribs i år. Jeg har to buske jeg selv har opformeret af stiklinger, men de har lidt en lidt omskiftelig tilværelse, og er blevet flyttet fire gange på 5 år. Nu står de dog på deres endelige blivested, så nu skal de lige etablere sig, så tror jeg der venter mange ribs i fremtiden. Det blev kun til en ½ liter ribssaft, som er kogt med 500 g sukker, så må jeg se hvor længe denne potion ribsgele rækker. Tror måske jeg skal have hørt min mor, om jeg ikke skal tømme en af hendes buske, for jeg kan nødigt undvære ribssaft til min rødkålsproduktion.
Opskriften er fra "den grønne syltebog", som har været min bibel, siden jeg begyndte at sylte som 10-årig.