Grønsagscurry.

Vi har fået en ny absolut livret med vintergrønsager herhjemme. Den smager fantastisk, varmer godt, er børnevenlig og indholdet af grønsager kan varierer afhængig af, hvilke grønsager der er til rådighed.

Opskriften på grønsagscurry er som følgende:

1) Brun karry (mængden afhænger af hvor stærk du ønsker den færdige curry, jeg brugte ca. 1 spsk.) og en stor spsk. sennepsfrø (kan undlades) i olie. 

2) En skål grønsager skåret i grove stykker, hældes i og svitses med et par minutter. Der er frit valg på grønsagshylden, men porrer, løg og hvidløg er altid at finde i min curry, derudover brugte jeg i den viste curry knoldselleri, pastinakker og gulerødder.

3) Tilsæt 3 spsk. æbleedikke og en dl. vand, læg låg på og lad grønsager dampe i ca. 5 minutter, der skal stadig være bid i dem.

4) Nu tilsættes en god spsk. revet ingefær, saften af en citron, ca. 1½ dl. fløde, salt og peber, kog det ved svag varme indtil fløden samler grønsagerne, og de stadig har lidt bid.

5) Server det rygende varmt.

Vi spiste det her sammen med lår fra vores kyllinger, men jeg vil mene det fungerer godt sammen med alle former for kyllinge- og svinekød.

Dette måltid var som godt som hjemmeavlet, det eneste vi ikke selv havde produceret var: karry, sennepsfrø, ingefær, citron og fløde. Så udover at maden smagte godt, så varmede den også i selvforsyningssamvittigheden.

Hakkebøffer af rådyr.

Selvom vinteren efterhånden er godt fremskreden, spiser vi faktisk stadig rigtig mange måltider, hvor vi selv har avlet og dyrket op mod 80-90% af måltidet. Det er skønt, det kræver selvfølgelig lidt planlægning, ellers ender det ofte med bagte rodfrugter. Bagte rodfrugter er gode, bare ikke hver dag. Kål er desværre ikke noget vi har haft i haven den forgange sæson, så det køber vi ofte, og eftersom det er sæson for kål i øjeblikket, så har jeg det fint med det. Men mon ikke der bliver plads til kål i næste års køkkenhaven, det kunne være dejligt.

 

I går stod menuen på hakkebøffer af rådyr (min mand er jæger), kartofler, sovs, løgkompot og rosenkålssalat med æbler. Det eneste vi ikke selv havde dyrket var rosenkål og et lille glas kapers (udover selvfølgelig salt, peber, olie og smør). For os er det naurligt at spise et sådant måltid, men det er da lidt af en luksus, at spise så lokale og friske varer.

 

Hakkebøfferne er lette at lave. Jeg hakkede en bov, og derudaf blev der syv bøffer, hvilket gav rester til frokostbordet i dag. Når kødet er hakket formes de blot som almindelige hakkebøffer og steges. Det kræver lidt opmærksomhed ved stegningen, da det er meget magert kød, bliver det hurtigt tørt, hvis det får for meget. Når bøfferne er brunede på begge sider hældes væske ved, vand er fint, men fond fra dyr eller kvæg er ekstra godt. Sovsen laves efterfølgende af denne væske tilsat en stor skefuld ribsgele.

 

Den altid ihærdige køkkenhjælper.

Rosenkålssalaten er bare fintsnittet rosenkål og æbler blandet med 1 del æbleeddike, 1 del rapsolie og lidt salt. Det skal helst trække en times tid. Eddiken har vi selv produceret i år, og den er fantastisk.
Løgkompotten er bagte løg der er stegt i lidt smør tilsat kapers og lidt eddike.

 

Der berettes om hvor stærk man bliver af at spise rådyr, det er ikke for tøsedrenge.

Har I ingen tørretumbler???

-"Har I ingen tørretumbler?" spurgte en kollega med meget stor underen og måske en anelse foragt i stemmen i går. Til det kunne jeg jo kun svare: -"Nej! sådan en ejer vi ikke, og kommer heller aldrig til det, men vi har dog en vaskemaskine". Samtalen fortsatte med hvilket stort arbejde det måtte være at hænge alt tøj til tørre, det kunne jeg, med sandhed, sige at jeg aldrig havde overvejet. Faktisk mener jeg, at det at hænge tøj til tørre især udendørs er små momenter af livsglæde for mig. Jeg har tænkt på denne samtale siden, for når jeg går på arbejde, føler jeg mig jo ikke anderledes, jeg trives rigtig godt blandt mine kollegaer (som jo er en flok blandede mennesker). Jeg kan da godt se jeg ikke lever helt som dem. Ovenstående eksempel er jo også blot et ud af mange, ikke udelukkende fra min arbejdsplads, men i mødet med mennesker generelt.

Der var også en, der overhørte en telefonsamtale, hvor jeg talte med min datter om hvorvidt hun måtte tage en legekammerat med hjem. Jeg nævnte for hende, at selvfølgelig måtte hun det, men da jeg først kom senere hjem, var der jo ikke fyret op, så de måtte lige tage en tyk trøje på. Dette er jo hverdag for os, der er først varme på når vi kommer hjem og får fyret op. Men at der er varme på, er jo en selvfølgelighed for de fleste, så derfor afledte denne telefonsamtale en del spørgsmål.

Når jeg møder disse spørgsmål og denne underen, forklarer jeg mig heller end gerne. Vi har jo truffet et valg om at leve, som vi gør, og jeg har ingen forventning om at andre forstår vores valg, at de accepterer det er vores valg, betyder dog meget for mig. Heldigvis møder jeg oftest en interesse, når jeg fortæller om vores livsstil, selvom jeg tit tænker, at dem jeg taler med ikke helt forstår vores valg. Men når alt kommer til alt forstår jeg jo heller ikke helt dem der bor i parcelhuse med store græsplæner og herregårdssten i indkørselen.

Hvordan er det så at vi skiller os ud fra flertallet af befolkningen? I en overskrift tror jeg, at man kan sige, at vi prøver at få mest muligt ud af mindst muligt. I den sætning ligger der jo implicit, at det kræver en lidt større indsats end blot at trykke på forskellige knapper på enten en tørretumbler, et fyr, en dankortterminal eller en mikrobølgeovn. Så vores hverdag er fuld af praktiske gøremål, gøremål som mange vil se som træls arbejde, men som jeg ser som processer, der giver et resultat. Og når man selv har været med i de forudgående processer, bliver glæden og taknemmeligheden ved f.eks. varmen i stuen ekstra tilfredsstillende. Jeg tager ikke meget for givet her i livet, men jeg er dagligt taknemmelig for mangt og meget stort som småt, og jeg tror det hjælpe til at have et sundt liv. Jeg bliver ikke stresset, for jeg er vant til at der skal ydes en indsats for at opnå et resultat, jeg har ikke en forventning om, at ting sker af sig selv. Personligt tror jeg, at det ofte er her, det går galt i det moderne samfund, vi er blevet vant til at blive serviceret, og når vi så skal yde en indsats for at opnå et resultat, så bliver vi stressede, fordi det ikke kommer af sig selv. Jeg er glad for mit liv, og jeg ønsker ikke at leve det anderledes. Tværtimod bliver jeg ved med at søge processer der giver flere daglige gøremål, men så i sidste ende giver mere livskvalitet.

 

 

Praktiske gøremål er jo fantastiske, når man kan tilbringe tid med disse to.

 

 

Fast food - af den gode og sunde slags.

Fra i morgen banker hverdagen på igen. Vi har holdt 2 ugers ferie, og vi har nydt det i fulde drag. Der er noget særligt over juleferien, da der ikke er så meget udendørsarbejde, der trænger sig på, kan jeg bedre slappe af og have fokus på hygge og indendørs syslerier. Så batterierne er fyldt op, og klar til dagligdagsudfordringerne igen.

Der hvor jeg ofte føler, vi bliver ramt af dagligdagens uforudsigelighed er på tilberedningen af aftensmaden. Vi har som oftest en madplan, den fungerer godt, men engang i mellem (ca. 1 gang om ugen) kikser det, så er det nødvendigt med et hurtigt alternativ. Herhjemme er alternativet som oftest purerede supper, det kan alle lide, og suppen kan være klar på 30 minutter.

I efteråret slagtede vi kyllinger. Jeg parterede alle kyllingerne, og på alle skrogene kogte jeg fond i gruekedlen. Det blev til en stor portion fond, som blev frosset ned i portionsstørrelser. Så er det let at tage en pose kyllingefond op af fryseren, lade den smelte i en gryde mens rodfrugter hentes, skrælles, skæres i små tern og kommes i gryden, og vupti er der fast food.

 

Jeg har før skrevet en opskrift på kartoffelsuppe, men alle rodfrugter kan anvendes, vi kan især godt lide suppen med jordskokker. Økonomisk er det også en kæmpe fordel for os at have denne smutvej. Skal vi først omkring supermarked for at hente et hurtigt alternativ, så bliver det let dyrt. Og det er i den forbindelse lige meget, om det så handler om at købe ind til et sundt eller knapt så sundt måltid. Vi har selv avlet alt, hvad der skal i supperne, og det giver en stor tilfredsstillelse både på det personlige og økonomiske plan.

 

 

Nu mangler jeg ord.

27. juli skrev jeg mit sidste blogindlæg, et lidt halvhjertet indlæg om gæssenes svømmetur. Siden da har jeg faktisk ikke været på bloggen, jeg har heller ikke fulgt med i blogverdenen omkring mig. Der har været helt stille omkring mig, men kun i denne blogverden.........................For der har i den grad været fuld fart over feltet i det virkelige liv, både på den dejlige livsbekræftende måde, men der har også været ting, der har fyldt i den knap så muntrer ende.

Derudover er jeg blevet afhængig af det hurtige fiks på INSTAGRAM, men nu savner jeg det skrevne ord, at uddybe mine tanker lidt mere end blot et hurtig hashtag.  Jeg kan jo også se, at der trods min passivitet har været ret mange besøgende på min side, hvilket jo er en dejlig anerkendelse. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg blogger bl.a. for at få anerkendelse, måske det er lidt et tabu at sige, men jeg tror langt de fleste bloggere har det på denne måde. Jeg holder da skarpt øje med hvilke indlæg der har flest besøgende, for på den måde at forbedre mine indlæg, det er en proces, jeg holder meget af, da det udvikler både mig og bloggen. Jeg blogger med hjertet, og vil aldrig skrive indlæg, jeg ikke kan stå 100% inde for, og sådan vil det fortsat være.

Dette betyder også, at bloggen her på mange måder er og har været som et lille barn for mig. Jeg tager det derfor personligt, når enkeltpersoner tillader sig at gøre grin eller latterliggøre bloggen og dermed mig. Dette er en situation, jeg har været nødt til at forholde mig til det seneste års tid, og jeg skal ærligt indrømme, at det har drænet lidt på lysten til at blogge. Så med disse ord vil jeg sige velkommen på bloggen i 2015. Jeg elsker når du kigger forbi og måske skriver en kommentar, det giver lyst til at producere flere indlæg. Jeg tager gerne imod feedback, både positivt og kritisk. Hvis du mener min blog er blær og et glansbillede, så stik piben ind, og start med at udleve dine egne drømme, for i sidste ende er det jo det, livet handler om. Godt nytår til alle.

 

Og gæssene endte deres frie liv, som lækker mad både mortens- og juleaften. Og 3 af dem ligger stadig i fryseren, og venter på at blive tilberedt på forskellige måder.