Et tæppe til min alderdom

Da jeg for knapt et år siden lige havde født, begyndte jeg at hækle dette tæppe af alle mine bomuldsrester. Jeg lavede dybsindige udregninger for, hvornår det ville være færdig, hvis jeg hæklede så og så mange rækker om dagen. Beregningerne holdt sjovt nok ikke, der er langt vej endnu. Måske det bliver færdig inden børnene flytter hjemmefra, måske jeg kan bruge det til at lune mine knæ med til mit oldebarns konfirmation. Eller måske det blive færdig lige pludselig, fordi jeg bliver stædig, og bare vil se det færdig. Men ligemeget hvad så er det skønt lige at sidde på terassen en mandag formiddag og hækle en række eller to.

Årets første spidskål

Her har vi så årets første to spidskålshoveder. De har vokset i drivhuset, hvor de har suget til sig af varme og fugt, og på rekordtid udviklet sig til fine kålhoveder. Det er virkelig en skøn fornemmelse, når man for alvor kan begynde at høste både i haven og naturen. Udover spidskålen har jeg i dag også høstet kartofler, radiser, salat, mynte, purløg og hyldeblomster.

Light hyldeblomstsaft

Så er der plukket hyldeblomster til en omgang light hyldeblomstsaft. Nu er det jo ikke fordi, der er sparet på sukkeret, at det er en light saft. Til gengæld er der ingen kunstige tilsætningsstoffer og andre ubehagligheder, med mindre der er et lille insekt, der har gemt sig i blomsterne. Min holdning er helt klar, jeg vil hellere have en ordentlig saft med rigeligt sukker, fremfor en light udgave med smagsforstærkere og kunstige sødestoffer.

En sommermorgen.



Mindstemanden sover godt i barnevognen efter en ordentlig potion havregrød



Jeg får lige plantet en række med rødkål.

Basilikummen vokser helt vildt i drivhuset, men jeg kan altså ikke lide smagen.

Den stor pige er vågnet, hun plukker jordbær til sin morgenmad.

I fællesskab planter vi kæmpegræskarrene ud.



Havevanderen sættes til, så det hele ikke når at visne i denne sommervarme

Det har bare været en skøn og fredfuldt morgen, hvor jeg fik plantet de sidste forspirede planter ud i køkkenhaven. Nu trænger det hele til en tilbundsgående lugning, så det hele fremstår fint og frodigt. Jeg er faktisk lidt splittet i min holdning til køkkenhaven. På den ene side dyrker jeg mine egne grønsager fordi, det bare er det bedste, og jeg ved hvad de indeholder. Derfor er det jo i bund og grund ikke så vigtigt med havens æstetiske udformning. Men men men da køkkenhaven er det eneste velholdte og dyrkede areal vi har på vores store store grund fordi, vi er ved at rive bygninger ned og gøre klar til at bygge et flot nyt stuehus, så synes jeg jo godt den må se ordentlig ud. Det irreterer mig derfor vanvittigt når der mangler planter i en række, og det må jeg indrømme der gør flere steder. Både i rækkerne med gulerødder, pastinakker og persillerødder er der flere helligdage, og jeg er overbevist om, at det er fordi, hunden lige har skullet lege lidt i min køkkenhave. I grunden er det jo ligegyldigt, men jeg ved det vil genere mine øjne hele sæsonen.

Det eneste pålæg jeg behøver

Herhjemme er det tit noget af en udfordring, hvad vi skal putte på rugbrødsmadderne. Godt pålæg er dyrt, og jeg gider ikke det pålæg butikkerne bugner af. I mine øjne er det bare ikke appetitvækkende at spise hamburgeryg der er overpumpet med vand eller kødpølse, som man aldrig helt ved hvad indeholder. Der er dog ingen tvivl om, at det er en let løsning, som frister mange. Men nu er tiden kommet for kartoffelmadder, min helt suveræne yndlingsmad. I dag er det fest udgaven med en skive af slagterens sprøde bacon, men hverdagsudgaven bare med en lille streg mayo og lidt purløg er bestemt heller ikke at kimse af. God appetit!

En pige gik i enge

Noget af det værste ved at bo langt uden for lands lov og ret er, at legekammeraterne ikke bor lige inde ved siden af. Legeaftaler skal planlægges og der skal hentes og bringes. Sådan har det i hvert fald været hidtil, men nu er der dukket en legekammerat op nede blandt træerne i bunden af vores eng, endda en fra samme årgang i SFO´en. Det er fantastisk og det er en drengeven endda en særdeles aktiv en af slagsen. Han er lige sådan en Rikke har sukket efter, en der gider lege udenfor, gider at blive beskidt og afprøve sine fysiske grænser. Det er bestemt ikke fordi hun ikke gider pigerne. Nogle gange bliver det bare for meget Disney prinsesser over det hele. Hun har så meget brug for action ind imellem, og det er jeg sikker på hun får i dag. Så efter en lille travetur ned over marken og engen i formiddags, var hun klar til en dag med en legeaftale, der ikke indbefattede en køretur først.

Og som rigtige pige hun jo også er, plukkede hun den yndigste buket til drengens mor på vejen gennem engen

Ramt med 140 km i timen!!

Efter 3½ år med studier (og mange fridage) og 10 måneder med barsel, har hverdagen ramt mig. Den har ramt mig hårdt og brutalt. Mine aftener er blevet brugt på sofaen med lukkede øjne, når det ikke lige har stået på aftenmøder på jobbet. Aftensmaden har været den ene overspringshandling efter den anden, men nu er hverdagen ved at indfinde sig. Vores dagligdag er nu også ved at blive en rutine, meget inspireret af den strukturede pædagogik, jeg omgiver mig med til dagligt. Jeg trives i grunden bedst med en ganske almindelig hverdag. Jeg har også haft mange overvejelser om hvorvidt jeg skulle fortsætte med at prøve at oparbejde en blog. Jeg er dog blevet enig med mig selv om, at jeg fortsætter. Jeg har brug for et frirum, hvor jeg kan lade mine tanker flyver, og hvor jeg kan have fokus på at leve simpelt og ukompliceret, selv når hverdagene bliver hektiske.