I dag har jeg tømt drivhuset for tomater og den ene peberfrugt, det blev til i år. Jeg synes drivhuset er ved at se usselt ud. Tomatplanterne er skimelede, peberfrugterne er slet ikke kommet i gang, og agurkeplanterne er ved at være visne. Jeg ved ikke, om jeg kan skylde skylden på det fugtige og kølige sommervejr, vi har haft i år, men udbyttet har ikke været som det plejer. Tomaterne her skal henkoges med nogle krydderurter, og peberfrugten skal i madpakken i morgen. I forhold til madpakker så er det bare skønt, at kunne fylde den med grønt fra haven. I dag har jeg haft små san mareno tomater med (de bliver spist som slik i øjeblikket), vindruer fra drivhuset og gulerødder. I år har jeg gulerødder i forskellige farver, og det er utroligt hvilken en opmærksomhed gule, hvide og lilla gulerødder får i spisepausen.
onsdag den 17. august 2011
tirsdag den 9. august 2011
For at gøre en kort historie lang!!!
I fredags varslede jeg jo, at der ville flytte nye beboer ind her på vores lille ejendom. Jeg havde bestilt 8 kyllinger og 8 kalkuner, der skulle opfedes, så vi kunne få noget prima kød i fryserne. Vi havde arbejdet hårdt for at få indhegningen klar, og jeg glædede mig som et barn til juleaften. Fredagaften drog jeg så afsted sammen med mindstemanden for at hente kræet. Det pippede hele vejen hjem, og Martin var helt opslugt af de små fugle. Vel hjemme fik vi sat fuglene over i værkstedet, kyllingerne krævede varmelampe, og indhegningen skulle lige være helt færdig, inden kalkuner skulle sættes helt ud. Lørdag fik vi indhegningen færdig og flyttet kalkunerne ud, det var en fornøjelse at se, hvorledes de nød al pladsen og de grønne planter. Lørdag aften tog vi så i byen........og kom sent hjem. Da jeg så kommer ned i haven for at lukke kalkunerne på græs søndag formiddag, er det et forfærdentlig syn der møder mig. Alle de små kalkuner ligger kvalt inde i huset. Jeg blev ærligt talt lidt hysterisk, og da det så gik op for mig, at synderen var vores EGEN hund, var det næsten mere end jeg kunne bære. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle tude over en død kalkun, men det gjorde jeg!!! Efter at have sundet mig lidt, begyndte jeg at lede efter kalkuner til salg på nettet. Så mandag efter endt arbejdsdag kørte jeg til Sønderjylland efter nye kalkuner, de går nu inde i værkstedet indtil kalkunhuset er hundesikret og hundegården er sikret mod at hunden bryder ud, mens vi ikke er hjemme.
For at fuldende den ulykkelige historie, døde en af de små kyllinger søndag aften, efter at vi havde haft besøg af et lille barn, der klemte den lidt for hårdt. Nu håber jeg, at der ikke sker flere dødsfald inden vi svinger øksen sidst på efteråret.
fredag den 5. august 2011
Forberedelser
Rikke har fået en fridag sammen med mig i dag. Vi laver nogle nødvendige forberedelser, inden vi kan byde nye beboer velkommen i aften. Vi glæder os rigtig meget.
tirsdag den 2. august 2011
Når hverdagen er en fest
Når nu jeg synes hverdagen er fantastisk, hvorfor så ikke fejre en tirsdag eftermiddag med gode chokoladeboller. Herhjemme kan vi alle rigtig godt lide kager og andre søde sager, men der er ikke noget der slår nybagte chokoladeboller. Der er dog altid en voldsom diskussion om hvorvidt chokoladestykkerne er store nok og mange nok.
Chokoladebollerne er lavet ud fra min allround bolledej. Jeg bruger denne dej til alle slags boller.
Bolledej:
25 g økogær
2,5 dl væske (vand, mælk, tykmælk eller andet spændende)
1 spsk olie
1 spsk sukker
1 tsk salt
450 g mel (i vores "dagligdagsboller" erstatter jeg noget af melet med havregryn eller andet groft mel)
Dejen kan desuden tilsættes chokolade, rosiner, tranebær, nødder, squash det er kun fantasien der sætter grænsen.
Dejen laves som en enhver anden gærdej, det der gør forskellen, er æltningen. Jeg ælter altid dejen i 10 minutter på min køkkenmaskine.
Dejen hæver 45 minutter, formes til 10 boller, efterhæver 30 minutter og bages herefter 10-12 minutter ved 225 grader.
Til sidst vil jeg også lige nævne, at jeg altid dobler opskriften op 1 eller 2 gange. Bollerne er nemlig også gode selvom de har været en tur i fryseren.
torsdag den 28. juli 2011
Præsentation del 1
Nu har jeg jo efterhånden blogget nogle måneder, og jeg må sige, at jeg er blevet lidt bidt af denne mulighed for at dele erfaringer og hente inspiration i cyberspace. Derfor tænkte jeg, at jeg vil præsentere både mig selv, og den ejendom jeg bor på sammen med min mand og to børn. Så der vil i den kommende tid komme nogle præsentationsindlæg.
Jeg synes det er svært at sætte ord på sig selv, hvem er jeg egentlig og hvad er det, jeg går rundt og drømmer om. Mit liv startede i slutningen af 70´erne, hvor jeg voksede op sammen med mine forældre og en mindre søster. Vi boede i en lille landsby hvor min far var selvstændig smed og min mor var hjemmegående. Mine forældre havde en stor køkkenhave, som det nok primært var min mor der passede. På et tidspunkt byggede min far et stort drivhus af genbrugsmaterialer, jeg husker det som værende helt fantastisk og imponerende. Jeg husker blandt andet at der groede et ferskentræ i drivhuset, det var meget eksotisk. Da vi blev for store til at lege i vores legehus, flyttede der høns derind. Vi havde også både kalkuner, ænder og gæs. Det jeg tit tænker tilbage på, er at det hele virkede så narturligt at vi hentede kartofler i haven og æg i hønsehuset. Vi legede også meget udenfor, det vi nok legede mest var at vi boede et øde sted, hvor vi skulle klare os selv. Derfor lavede vi mange bål, og havde store støbejernsgryder vi levede "mad" i. Det var virkelig en skøn barndom. I mine teenageår overtog min forældre mine bedsteforældres ejendom, så vi flyttede ca 1,5 kilometer længere ud af vejen.
Efter at være blevet færdig med folkeskolen, startede jeg på gymnasiet. Det var ingen succes, jeg kedede mig bravt, derfor tog jeg en beslutning om at blive frilandsgartner. Det var en periode præget af mange forskellige indtryk. Jeg var meget glad for faget, desværre var min læremester ikke særlig menneskelig, så jeg blev kørt helt ned, og var rigtig rigtig syg af stress.
I år 2000 købte jeg en lille ejendom med ca 1,5 ha jord sammen med min mand, den satte vi i stand fra ende til anden. Vi havde også både frillandsgrise, kalkuner og høns. Jeg havde også en køkkenhave, der dog havde et noget varieret udbytte. Efterhånden som vi blev færdig med at renovere, begyndte vi at kede os lidt, drømmen om en større ejendom begyndte derfor at vokse. Vi havde imidlertidig så mange krav til en eventuel ny ejendom, så vi tænkte det vil være umuligt at finde. En dag så vi dog en annonce i den lokale avis, om en ejendom der var til salg ved budgivning. Vi blev hurtig enige om, at vi vil fortryde, hvis vi ikke gav et bud. Vi bød derfor på ejendommen, og fik den. Så ramte finanskrisen, og vi havde selvfølgelig ikke fået solgt vores første ejendom. Det tog næsten 2 år inden vi fik den solgt. I den tid havde vi så 2 ejendomme at betale husleje på, samtidig med at jeg læste til pædagog. Det var en periode, der var præget af usikkerhed, vi vil jo ikke begynde på nogle af vores projekter, inden vi var afklaret omkring vores økonomi. Vi har rigtig mange projekter, som vi gerne vil have udført her på vores ejendom, mange af dem ar vi gået igang med, flere projekter er også færdige. Der er ingen tvivl om, at det er sådan vi trives bedst, vi er ikke gode til at ligge på sofaen.
tirsdag den 26. juli 2011
Så er det tid til tomater
I dag har jeg for første gang høstet flere tomater, end det var muligt for os at spise. Så i bedste Camilla Plum stil forsøger jeg mig nu med at henkoge nogle af dem. Jeg har aldrig prøvet det før, men jeg håber det bliver en succes, så vi kan erstatte de hakkede tomater fra dåse med egne henkogte tomater. Hvis det for alvor bliver en succes, er planen at jeg næste forår vil have et primitivt drivhus, så jeg virkelig kan avle mange tomater.
Nogle gange synes jeg, at jeg møder mange kommentarer fra mine kollegaer og omgangskreds omkring, om det virkelig kan betale sig at lave så mange ting selv fra bunden. Faktisk synes jeg ofte, at jeg føler at jeg må gå i forsvar for mine ideer og ideologi omkring at forsøge at være så selvforsynende som muligt. Jeg ved da godt at en dåse hakkede tomater fra Brugsen koster under en femmer, og det er da billigt og ikke mindst let. Alligevel har jeg meget svært ved at forlige mig med tanken om, at man kan få alt serveret, bare man kører et plastikkort gennem en automat, inden man forlader butikken. På den måde synes jeg, at rigtig mange forbrugere bliver ukritiske. Selvom at økologi (heldigvis) vinder stærkt indpas blandt forbrugerne, mener jeg, at det er for let bare at købe en dåse med økologiske hakkede tomater, og derved tro at ens miljømæssige glorie er pudset. Jeg er jo også en forbruger, for mig er det bare vigtigt at stille spørgsmål ved de vare jeg køber, og kan jeg selv lave et tilsvarende om end ikke et bedre produkt ud fra hvad jeg har udenfor min dør, så vil det altid være at foretrække. Og helt ærligt.......hvor lang tid tager det at skære ca. 12 tomater i stykker, putte dem i et glas med lidt salt og hvidløg og henkoge dem i et vandbad i ovnen!!
Etiketter:
Drivhuset,
hverdagsrefleksion,
selvforsyning,
Syltning
tirsdag den 19. juli 2011
Årets løghøst
Det var egentlig ikke fordi, jeg stod op med en plan om at høste løg i morges, men efter lidt nussen rundt i køkkenhaven, blev jeg opmærksom på, at alle løgene var væltede. Jeg har engang hørt at løg skal høstes når 50% af toppene er knækkede, om det er rigtigt ved jeg ikke. Tilgengæld ved jeg at jeg ofte får løgene høstet for sent, så der når at gå råddenskab i dem inden, de er helt tørre. Så det blev til en rask beslutning og en vogn fuld af løg.
Løgene ligger i flere lag i min lille vogn, så jeg skal have fundet et alternativt sted at tørre nogle af dem. Planen var ellers at de skulle blive i vognen, så kunne jeg køre dem ud, så solen og vinden kunne tørre dem, og ind igen når den danske sommer viste sig fra sin regnfulde side.
Da jeg satte løg i foråret, havde jeg ikke regnet på, hvormange løg der skulle til i vores lille husholdning på årsbasis, for at vi kunne være selvforsynende. Det irreterer mig nu, for selv om jeg har høstet mange løg, er det også tydeligt for mig, at der slet ikke er nok. Løg er jo taknemmelig at dyrke, og det havde jo ikke betydet noget at sætte det dobbelte antal, men nu må jeg se hvorlangt hen på året vi kommer, inden jeg løber tør for løg.
Abonner på:
Opslag (Atom)