Hundemad

I går slagtede vi alle vores 8 kalkuner. Kalkunerne vejede mellem 8 og 10 kg pr stk, hvilket jeg synes er en fin størrelse, for så er de nemlig stadig til at håndtere. Kalkunerne parterede jeg i følgende dele: over- og underlår, vinger, bryst, snitzler og småkød. Skrogene er vi lige nu ved at forvandle til dejlig fond i den store grukedel. Tilbage har vi så indmaden, og jeg skal være ærlig og indrømme, at den sætter vi ikke særlig stor pris på, men det gør tilgengæld vores hund. Så derfor er jeg ved at koge al indmaden til hunden. Når indmaden er kogt, blander jeg den op med kogte ris, og fryser det ned i portionsanretninger.

Indmad i kog, og jeg er ikke ked af, at det netop er i dag, jeg er ramt af en forkølelse, der har taget al min lugtesans!

Madspild = tidsspild

I går aftes så jeg DR2 tema om madspild. Jeg er ikke ideologisk eller fanatisk omkring madspild. Mit forhold til madspild ligger i min opdragelse. Gennem min opvækst fik vi tit "restemad", det var som oftest fint, andre gange ville jeg hellere have haft noget andet og mere lækkert. Men sådan er livet jo, vi kan jo ikke spise som grever og baroner hver eneste dag. Nu her som voksen spiser vi også ofte rester, faktisk laver jeg madplaner med indbygget restemad. De dage jeg ved, jeg kommer sent hjem fra arbejde, står der rester fra den foregående dag på menuen. Det kan være alt fra lasange, biksemad, sammenkogte retter, boller i karry eller rugbrød med frikadeller, og jeg må indrømme, at jeg her spare rigtig meget tid og penge på at planlægge vores måltider.

I bund og grund handler det hele om struktur, og jeg ved at mange mennesker har et anstrengt forhold til at strukturere deres liv. Psykologisk set har mennesket dog brug for stuktur og orden, vi kan jo ikke fungere uden vores ure, kalender og arbejdsplaner. Og det er når struktureren mangler, vi begynder at få stress og andre dårligdomme. Derfor undrer det mig, at de i programmet påpegede at et fortravlet liv, var den hyppigste årsag til madspild. Jeg tænker jo netop, at hvis ens liv er travlt og stresset, så kunne man netop planlægge sin måltider, og ikke blot smide mindre mad ud men også skabe mere tid. 

Nu skal det ikke lyde som om, jeg er en helgen, men i mit liv hænger mindre madspild sammen med at skabe mere tid og ro omkring både tilberedningen og selve måltidet.   

Kalendergaveide # 2

Jeg er stadig i fuld sving med at lave og udtænke kalendergaver til ungerne. Jeg har 4 kriterier for gaverne: 1) de skal være billige, 2) de skal være lavet ud fra et ønske om, hvad de hver især synes er spændende, 3) de skal være langtidsholdbare, nu når jeg bruger så meget energi på dem, 4) til sidst skal de fremstå som en gave fra julemanden, for han findes i virkeligheden!!!!, så der er mange spor at skjule. Og jeg skal hilse at sige at Rikke på 6 år, synes han er noget fræk, fordi han ofte har stjålet vores kamera.

I går aftes lavede jeg så denne bold, som er beregnet til Mindstemanden.

Det smarte ved denne bold er, at jeg istedet for det sædvanlige vatfyld, har lavet en lille åbning, så jeg kan putte en ballon i. Når ballonen så bliver pustet op, virker bolden som en let hoppebold, og jeg tror den er så let, at den ikke kan vælte noget, hvis den bliver kastet lidt vild.

Flere dyr på vej.

Denne smukke efterårsdag bliver brugt på at lave indhegning. I starten af næste uge kommer der nemlig 3 Anguskøer med kalve, der skal bo her hos os. Vi glæder os rigtig meget.



Rikkes personlige opskriftsbog.

Sidste jul da jeg skulle finde på 24 pakkekalendergaver til Rikke, var en af ideerne at lave hendes egen personlige opskriftsbog. Ideen er sikkert brugt før, men sikke en succes den er herhjemme. Jeg havde selvfølgelig lavet nogle opskrifter/sider i bogen på forhånd, så hun ligesom kunne se formålet. Sidenhen er der blevet lavet mange flere sider, og hun har virkelig opnået et ejerskab over den bog. I dag skulle vi så gøre klar, så hun kunne få opskriften på chokoladeboller i bogen også. Det vi gør er, at tage billeder undervejs i bageprocessen, bagefter skriver vi opskriften ind og limer billeder i bogen. Det sjove er, at man også kan følge Rikkes udvikling, så jeg håber at Rikkes interesse for bogen varer ved.

Her er billeder af hendes to favoritter i øjeblikket.

Mere kød i fryseren.

Så nu må jeg heller se, om jeg stadig kan huske, hvordan jeg poster et indlæg. Dagene flyver afsted, men heldigvis med følelesen af, at jeg når en masse. I efterårsferien slagtede Rikke og jeg 3 kyllinger. Det var så hyggeligt, hun var meget optaget af processen, og stillede det ene spørgsmål efter hinanden. Hun var især interesseret i, hvad der befandt sig inde i kyllingen, så vi undersøgte både hjerte, kråse, leveren o.s.v. Da vi var helt færdige, og havde parteret kyllingerne, ville hun nu gerne høre, om jeg ikke godt vil komme og hjælpe hende med at slagte hendes kyllinger, når hun var flyttet hjemmefra. Selvfølgelig vil jeg det:)

I går havde jeg så fået afsat hele familien, så jeg kunne få hovederne hugget af de sidste 3 kyllinger. Jeg mener, det er en fantastisk berigende proces at slagte. Det ene øjeblik står jeg med et levende dyr i hånden, som jeg har givet de mest optimale livsbetingelser. Det næste øjeblik står jeg med et dødt dyr, jeg kan forvandle til fantastisk mad. Det er virkelig for at bruge en kliche en "win-win situation".

Ja det er jo en lidt blodig omgang, og nogle ville kunne forstå mig, mens andre vil blive forargede og ryste på hovedet. Det er første gang jeg slagter herhjemme, så forholdene er lidt primitive, og der er ingen tvivl om, at når vi går igang med at slagte kalkunerne, så skal vi kunne stå ordentlig.

Kyllingerne vejede mellem 3 og 3,8 kg, så de blev alle parteret i bryst, lår, vinger, inderfilet og skroget har jeg frosset ned, så der kan blive kogt suppe eller fond på det. I går aftes stegte jeg ET lår i ovnen, som blev brugt til kyllingeburger, det smagte skønt. 



86 kg frilandsgris

86 kg frilandsgris var, hvad jeg kunne fylde min fryser med i går. Jeg er så heldig at have noget familie der avler lidt grise, i år har de haft 11 stykker. Grisene lever på friland med mulighed for mudderbadning og at få trynen i jorden. Jeg oplever, at der er rigtig mange der bliver skræmte ved tanken om, at skulle have et helt "svin" i fryseren. Argumenterne er at de ikke ved, hvad de forskellige dele kan anvendes til, eller at meget af kødet er for fedt. Jeg synes derimod, det giver mig muligheden for at spise mere varieret. Jeg ved, at når vores fryser ikke er fyldt med kød, så spiser vi de samme retter igen og igen. I aften står menuen på skinkeculotte marineret med rosmarin, persille og timian (fra haven) samt hvidløg, salt, peber og rapsolie. Jeg tror det bliver lækkert, det dufter i hvert fald fantastisk.