Sneen og kulden er godt for..............

 

HUMØRET

Jeg frygter allerede at den skal til at smelte......

Julen er hjerternes fest..

I fredags da jeg for tedje gang denne uge kørte afsted for at aflevere mine to ungerne til eftermiddags/aften/nat pasning, havde jeg en kende dårlig samvittighed. Jeg plejer aldrig at overbooke min kalender, og slet ikke love mig væk flere dage på en uge til ting der ene og alene handler om mig, men det havde jeg fået gjort i denne uge. Så der sad jeg i bilen, og havde dårlig samvittighed over, at jeg skulle til julefrokost med mine kollegaer. Pludeslig siger Rikke ud af ingenting -"Mor jeg er så glad for, at det er dig der er min mor" Til det svarer jeg selvfølgelig - "Det er mor da glad for at høre, jeg er også glad for at du er min pige". "Mor det er bare fordi du altid har tid til at flette julehjerter og sådan noget sammen med mig, det er så hyggeligt, og mine venners morer arbejder altid, de har aldrig tid til at lave sådan noget, det er jeg glad for du har" Nåe så blev jeg da lige rørt, sikke en bekræftigelse at få. når nu jeg faktisk ikke synes, jeg har så meget tid til mine unger. Og hvor bliver jeg bare glad, fordi det beviser, at det er det rigtige for mig og min familie, at vi har truffet et valg om at værne om de små værdier i dagligdagen og gøre netop disse hverdagsting til vores stjernestunder. 

Æbleskiver

Vi er rigtig kommet igang med at jule herhjemme, og noget der hører julen til, er æbleskiver, ikke de der klumper der kan købes i forretningernes frysebokse men rigtige smørstegte æbleskiver.

 

250g hvedemel
½ tsk natron
25 g sukker
4 dl kærnemælk
3 æg
50 g smør
1 tsk reven citronskal

Mel, sukker, natron og kærnemælk røres sammen i en skål, æggeblommer, smeltet smør og citronskal tilsættes. Æggehviderne piskes stive og blandes til sidst i dejen. Æbleskiverne bages i rigeligt smør.

 

Jeg bruger en strikkepind til at vende dem med, men en gaffel kan også sagtens brug. Jeg har efterhånden stor erfaring i æbleskivebagningens kunst, da jeg i flere år har hjulpet den lokale spejdergruppe med at bage æbleskiver til et julearrangement for en lokal virksomhed. Til dette arrangement bliver der bagt æbleskiver i 6 19huls æbleskivepander, og der er fuld fart på i flere timer, og man får virkelig motioneret æbleskivevendermusklen. Herhjemme må jeg nøjes med en pande med 7 huller, så det er til at overskue.

 

Årets adventskrans

 Når det kommer til adventskransen, så er jeg meget konservativ. Kransen skal være en krans og ikke en dekoration. Den skal være bundet med normansgran, lysene skal være hvide stearinlys, og den skal ligge på det samme fad hvert år.

Det eneste jeg skejer lidt ud med er sløjferne, i mange år har det været røde silkebånd, men i år har jeg valgt et bånd i naturfarve, og det er jeg meget tilfreds med.

Personligt synes jeg, der skal meget til at hamle op med en flot bunden krans af gran. Den er enkel og smuk, men hvis alternativet var de bunde kranse, der kan købes i supermarkederne, så tror jeg også, at jeg kunne være kreativ og lave en adventsdekoration i stedet.

Traditioner på den første december.

 

Vi har efterhånden skabt en tradition med at spise en hyggelig morgenmad sammen den første december. Bordet bliver dækket fint aftenen forinden, gaverne fra Julemanden hænges op og kalenderlyset stilles klar og der bages kommenskringler. Om morgenen tændes stearinlysene, kommenskringlerne lunes, kaffen brygges og æg bliver hentet til blødkogte æg og så er det tid til at hente/vække de to små. Den største fornøjelse er at se de to, når de ser at Julemanden har været der, Rikke bliver altid lidt i tvivl dagen forinden, for har hun nu opført sig ordentlig..... For mig dufter denne morgen fantastisk, duften af gran, kaffe, nybagt brød, STEARINlys og glæde, det er for mig duften af jul.

 

Glædelig december skal lyde herfra.

 

Sonja.

Igennem nogle år efterhånden har jeg samlet på Aluminias populære Sonja stel. Sonja er blevet en noget mere populær dame, siden jeg startede min samling, så hun er efterhånden svær at finde til en fornuftig pris rundt på loppemarkederne. For noget tid siden var jeg dog så heldig, at min søsters vendindes mand havde fundet en kasse med den blå dame på sin afdødes mors loft. Efter nogle overvejelser fik jeg lov til at købe kassen med det for mig dyrebare indhold.

 

Billedet viser indholdet af kassen, og med den samling jeg havde i forvejen, kan jeg faktisk dække op til 20 personer med Sonja, samtidig med at jeg har 2 kartoffelskåle, 2 små fade, 2 mellem fade, 1 stor fad, 2 sovseskåle, salt, peber, sennepskrukke og ikke mindst 4 kuvertaskebæger som er rigtig fine med bloklys.

 

Det er lidt mærkeligt at samlingen er ved at være komplet, det har været så hyggeligt at lede efter hende Sonja, men så må jeg jo finde et nyt samleobjekt. Og jeg kan være noget i tvivl om, hvorvidt jeg er i stand til ikke at købe en tallerken mere, hvis jeg finder en.

Majskolber til hønsene

Her på egnen er der rigtig mange kvægbønder, der ikke har kunnet snitte alle deres majs, da jorden er fed, og den megen regn i efteråret har gjort det umuligt for de store maskiner at køre på markerne. Derfor har jeg spurgt om jeg måtte plukke nogle kolber til mine høns. Hønsene er ellevilde, når jeg smider et par kolber ind til dem et par gange om ugen. Jeg plukker bladene af, og så går de ellers igang med at pirke majsene løs. Udover at mine høns nyder godt af lidt majsguf, så tror jeg, at vildtet heromkring kommer til at leve godt i løbet af vinteren.