Så er tiden kommet til at sende ønsket om en glædelig jul ud til alle der læser med. Min egen juleferie startede i lørdags med......tada......nedrivning af køkken og baggang, vi fik lige lyst til at sætte et andet køkken ind, da udsigten til det nye hus, har fået en længere udsigt en planlagt. Så vores juleferie står på ombygning, ikke noget der øger julestemningen, men dejligt bliver det, når vi er færdige.
mandag den 24. december 2012
mandag den 17. december 2012
En blød pakke er klar.
Så blev jeg endelig færdig med denne strikkede uldtrøje i størrelse 2 år. Trøjen er en julegave til min nevø, og jeg håber, at han og ikke mindst hans mor vil sætte pris på den, for den har så sandelig trukket tænder ud. Hvorfor ved jeg ikke, den har ikke været kompliceret at strikke, men pindene har sneglet sig af sted, og jeg har flere gange overvejet at droppe den helt. Resultatet er jeg så højst overraskende, blevet rigtig godt tilfreds med. Især halskanten er jeg blevet godt tilfreds med.
Garnet er SMART superwash fra SandnesGarn, som jeg havde i min strikkekurv, det gør jo næsten trøjen til et resteprojekt, og det er dejligt, for jeg forsøger at få tømt lidt ud af den bugnende strikkekurv.
torsdag den 13. december 2012
Sneen og kulden er godt for..............
søndag den 9. december 2012
Julen er hjerternes fest..
I fredags da jeg for tedje gang denne uge kørte afsted for at aflevere mine to ungerne til eftermiddags/aften/nat pasning, havde jeg en kende dårlig samvittighed. Jeg plejer aldrig at overbooke min kalender, og slet ikke love mig væk flere dage på en uge til ting der ene og alene handler om mig, men det havde jeg fået gjort i denne uge. Så der sad jeg i bilen, og havde dårlig samvittighed over, at jeg skulle til julefrokost med mine kollegaer. Pludeslig siger Rikke ud af ingenting -"Mor jeg er så glad for, at det er dig der er min mor" Til det svarer jeg selvfølgelig - "Det er mor da glad for at høre, jeg er også glad for at du er min pige". "Mor det er bare fordi du altid har tid til at flette julehjerter og sådan noget sammen med mig, det er så hyggeligt, og mine venners morer arbejder altid, de har aldrig tid til at lave sådan noget, det er jeg glad for du har" Nåe så blev jeg da lige rørt, sikke en bekræftigelse at få. når nu jeg faktisk ikke synes, jeg har så meget tid til mine unger. Og hvor bliver jeg bare glad, fordi det beviser, at det er det rigtige for mig og min familie, at vi har truffet et valg om at værne om de små værdier i dagligdagen og gøre netop disse hverdagsting til vores stjernestunder.
tirsdag den 4. december 2012
Æbleskiver
Vi er rigtig kommet igang med at jule herhjemme, og noget der hører julen til, er æbleskiver, ikke de der klumper der kan købes i forretningernes frysebokse men rigtige smørstegte æbleskiver.
250g hvedemel
½ tsk natron
25 g sukker
4 dl kærnemælk
3 æg
50 g smør
1 tsk reven citronskal
Mel, sukker, natron og kærnemælk røres sammen i en skål, æggeblommer, smeltet smør og citronskal tilsættes. Æggehviderne piskes stive og blandes til sidst i dejen. Æbleskiverne bages i rigeligt smør.
Jeg bruger en strikkepind til at vende dem med, men en gaffel kan også sagtens brug. Jeg har efterhånden stor erfaring i æbleskivebagningens kunst, da jeg i flere år har hjulpet den lokale spejdergruppe med at bage æbleskiver til et julearrangement for en lokal virksomhed. Til dette arrangement bliver der bagt æbleskiver i 6 19huls æbleskivepander, og der er fuld fart på i flere timer, og man får virkelig motioneret æbleskivevendermusklen. Herhjemme må jeg nøjes med en pande med 7 huller, så det er til at overskue.
mandag den 3. december 2012
Årets adventskrans
Når det kommer til adventskransen, så er jeg meget konservativ. Kransen skal være en krans og ikke en dekoration. Den skal være bundet med normansgran, lysene skal være hvide stearinlys, og den skal ligge på det samme fad hvert år.
Det eneste jeg skejer lidt ud med er sløjferne, i mange år har det været røde silkebånd, men i år har jeg valgt et bånd i naturfarve, og det er jeg meget tilfreds med.
Personligt synes jeg, der skal meget til at hamle op med en flot bunden krans af gran. Den er enkel og smuk, men hvis alternativet var de bunde kranse, der kan købes i supermarkederne, så tror jeg også, at jeg kunne være kreativ og lave en adventsdekoration i stedet.
Det eneste jeg skejer lidt ud med er sløjferne, i mange år har det været røde silkebånd, men i år har jeg valgt et bånd i naturfarve, og det er jeg meget tilfreds med.
Personligt synes jeg, der skal meget til at hamle op med en flot bunden krans af gran. Den er enkel og smuk, men hvis alternativet var de bunde kranse, der kan købes i supermarkederne, så tror jeg også, at jeg kunne være kreativ og lave en adventsdekoration i stedet.
lørdag den 1. december 2012
Traditioner på den første december.
Vi har efterhånden skabt en tradition med at spise en hyggelig morgenmad sammen den første december. Bordet bliver dækket fint aftenen forinden, gaverne fra Julemanden hænges op og kalenderlyset stilles klar og der bages kommenskringler. Om morgenen tændes stearinlysene, kommenskringlerne lunes, kaffen brygges og æg bliver hentet til blødkogte æg og så er det tid til at hente/vække de to små. Den største fornøjelse er at se de to, når de ser at Julemanden har været der, Rikke bliver altid lidt i tvivl dagen forinden, for har hun nu opført sig ordentlig..... For mig dufter denne morgen fantastisk, duften af gran, kaffe, nybagt brød, STEARINlys og glæde, det er for mig duften af jul.
Glædelig december skal lyde herfra.
Abonner på:
Opslag (Atom)