Persille

Rækken med persille er stor, bred og frodig. Jeg kan bedst lide kruspersille, selvom alle taler om den bredbladede variant, holder jeg fast i kruspersillen. For efterhånden nogle år siden, tog jeg på torvet og solgte alt godt fra køkkenhaven sammen med min mor. Vi havde to store salgshit, den ene var friske hindbær og den anden var bundter af kruspersille. Især de gamle damer var vilde med den kraftige og sprøde persille, som jo på ingen måder tåler sammenligning med den persille, der kan købes i potter i supermarkederne.

Jeg gemmer persillen til vinteren ved at fryse den. Jeg plukker persillen i store buketter, som jeg skyller godt, derefter ryster jeg det værste vand fra, vrider stilkene af, og putter dem i plastikposer i passende potioner. Fidusen ligger så i, at når persillen så skal bruges, til f.eks. persillesovsen, tager jeg posen op og mens den stadig er frossen, får den nogle slag med kagerullen. Derved springer persillen, og er klar til at komme i sovsen. 

En anden måde jeg bruger/gemmer min persille på, er ved at lave en slags persilleolie. Jeg tager en stor dusk persille, hvidløg efter smag og en god olie. Det hele blendes godt, konsistensen skal være tyk men alligevel flydende. Olien hældes på glas, og sættes i køleskabet. Hvorlænge den kan holde ved jeg ikke, men jeg har ofte den stående en måneds tid, og jeg har ikke oplevet, at den er blevet dårlig. Olien tilsætter jeg til creme fraice sammen med salt og peber, derved får jeg den lækreste dressing på ingen tid. Olien kan også fortyndes yderligere med olie, og bruges til at smøre på kylling eller andet kød under stegning. Ofte bruger vi også blanding til at drisle ovenpå de hjemmelavede pizzaer. Pasta/bulgur/linser til madpakken eller salaten bliver også skønne, hvis de vendes i lidt af olien. Det er altså kun fantasien, der sætter grænser for, hvad denne skønne olie kan bruges til.

De lever stadig

Efter næsten to ugers bekymring for mit andet hold kalkuner, lever de stadig. De trives rigtig fint i deres hus og indhegning. Huset de bliver lukket ind i om natten, er genbrug fra mine forældres tid som hobbyfjerkræsavlere. Min far lavede i sin tid huset, det er lavet som en rundbue beklædt med stålplader. Smukt er det ikke just, men det fungerer rigtig godt. Indhegningen har min mand stået for, den er til gengæld flot, hvis man kan bruge det udtryk om en indhegning. Den er lavet med lærkestolper, som stammer fra en lille skov/beplantning som han ejer. Tråden var en rulle der stod her på ejendommen, da vi overtog den, så den har heller ikke kostet os en krone. Alt i alt har vi ikke haft nogle udgifter på hus og indhegningen til vores kalkuner, at vi så måtte betale dobbelt for kalkuner, er jo en helt anden sag.

En uventet kvalitet ved disse kalkuner er, at de kan holde den lille krudtugle optaget i halve timer ad gangen, han elsker at sidde og kigge på dem. Dyr og børn hænger sammen, og jeg er så glad for, at vi endelig har fået mulighed for at give vores børn mulighed for at lære at omgås dyr. Jeg håber de får forståelse for at dyrene er hyggelige, og at de skal have det godt, men at de i sidste ende skal ende på deres tallerken.

Tomater og en enkelt peberfrugt

I dag har jeg tømt drivhuset for tomater og den ene peberfrugt, det blev til i år. Jeg synes drivhuset er ved at se usselt ud. Tomatplanterne er skimelede, peberfrugterne er slet ikke kommet i gang, og agurkeplanterne er ved at være visne. Jeg ved ikke, om jeg kan skylde skylden på det fugtige og kølige sommervejr, vi har haft i år, men udbyttet har ikke været som det plejer. Tomaterne her skal henkoges med nogle krydderurter, og peberfrugten skal i madpakken i morgen. I forhold til madpakker så er det bare skønt, at kunne fylde den med grønt fra haven. I dag har jeg haft små san mareno tomater med (de bliver spist som slik i øjeblikket), vindruer fra drivhuset og gulerødder. I år har jeg gulerødder i forskellige farver, og det er utroligt hvilken en opmærksomhed gule, hvide og lilla gulerødder får i spisepausen.

For at gøre en kort historie lang!!!

I fredags varslede jeg jo, at der ville flytte nye beboer ind her på vores lille ejendom. Jeg havde bestilt 8 kyllinger og 8 kalkuner, der skulle opfedes, så vi kunne få noget prima kød i fryserne. Vi havde arbejdet hårdt for at få indhegningen klar, og jeg glædede mig som et barn til juleaften. Fredagaften drog jeg så afsted sammen med mindstemanden for at hente kræet. Det pippede hele vejen hjem, og Martin var helt opslugt af de små fugle. Vel hjemme fik vi sat fuglene over i værkstedet, kyllingerne krævede varmelampe, og indhegningen skulle lige være helt færdig, inden kalkuner skulle sættes helt ud. Lørdag fik vi indhegningen færdig og flyttet kalkunerne ud, det var en fornøjelse at se, hvorledes de nød al pladsen og de grønne planter. Lørdag aften tog vi så i byen........og kom sent hjem. Da jeg så kommer ned i haven for at lukke kalkunerne på græs søndag formiddag, er det et forfærdentlig syn der møder mig. Alle de små kalkuner ligger kvalt inde i huset. Jeg blev ærligt talt lidt hysterisk, og da det så gik op for mig, at synderen var vores EGEN hund, var det næsten mere end jeg kunne bære. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle tude over en død kalkun, men det gjorde jeg!!! Efter at have sundet mig lidt, begyndte jeg at lede efter kalkuner til salg på nettet. Så mandag efter endt arbejdsdag kørte jeg til Sønderjylland efter nye kalkuner, de går nu inde i værkstedet indtil kalkunhuset er hundesikret og hundegården er sikret mod at hunden bryder ud, mens vi ikke er hjemme.

For at fuldende den ulykkelige historie, døde en af de små kyllinger søndag aften, efter at vi havde haft besøg af et lille barn, der klemte den lidt for hårdt. Nu håber jeg, at der ikke sker flere dødsfald inden vi svinger øksen sidst på efteråret.

Forberedelser

Rikke har fået en fridag sammen med mig i dag. Vi laver nogle nødvendige forberedelser, inden vi kan byde nye beboer velkommen i aften. Vi glæder os rigtig meget.

Når hverdagen er en fest

Når nu jeg synes hverdagen er fantastisk, hvorfor så ikke fejre en tirsdag eftermiddag med gode chokoladeboller. Herhjemme kan vi alle rigtig godt lide kager og andre søde sager, men der er ikke noget der slår nybagte chokoladeboller. Der er dog altid en voldsom diskussion om hvorvidt chokoladestykkerne er store nok og mange nok.

Chokoladebollerne er lavet ud fra min allround bolledej. Jeg bruger denne dej til alle slags boller.

Bolledej:

25 g økogær

2,5 dl væske (vand, mælk, tykmælk eller andet spændende)

1 spsk olie

1 spsk sukker

1 tsk salt

450 g mel (i vores "dagligdagsboller" erstatter jeg noget af melet med havregryn eller andet groft mel)

Dejen kan desuden tilsættes chokolade, rosiner, tranebær, nødder, squash det er kun fantasien der sætter grænsen.

Dejen laves som en enhver anden gærdej, det der gør forskellen, er æltningen. Jeg ælter altid dejen i 10 minutter på min køkkenmaskine.

Dejen hæver 45 minutter, formes til 10 boller, efterhæver 30 minutter og bages herefter 10-12 minutter ved 225 grader.

Til sidst vil jeg også lige nævne, at jeg altid dobler opskriften op 1 eller 2 gange. Bollerne er nemlig også gode selvom de har været en tur i fryseren.

Præsentation del 1

Nu har jeg jo efterhånden blogget nogle måneder, og jeg må sige, at jeg er blevet lidt bidt af denne mulighed for at dele erfaringer og hente inspiration i cyberspace. Derfor tænkte jeg, at jeg vil præsentere både mig selv, og den ejendom jeg bor på sammen med min mand og to børn. Så der vil i den kommende tid komme nogle præsentationsindlæg.

Jeg synes det er svært at sætte ord på sig selv, hvem er jeg egentlig og hvad er det, jeg går rundt og drømmer om. Mit liv startede i slutningen af 70´erne, hvor jeg voksede op sammen med mine forældre og en mindre søster. Vi boede i en lille landsby hvor min far var selvstændig smed og min mor var hjemmegående. Mine forældre havde en stor køkkenhave, som det nok primært var min mor der passede. På et tidspunkt byggede min far et stort drivhus af genbrugsmaterialer, jeg husker det som værende helt fantastisk og imponerende. Jeg husker blandt andet at der groede et ferskentræ i drivhuset, det var meget eksotisk. Da vi blev for store til at lege i vores legehus, flyttede der høns derind. Vi havde også både kalkuner, ænder og gæs. Det jeg tit tænker tilbage på, er at det hele virkede så narturligt at vi hentede kartofler i haven og æg i hønsehuset. Vi legede også meget udenfor, det vi nok legede mest var at vi boede et øde sted, hvor vi skulle klare os selv. Derfor lavede vi mange bål, og havde store støbejernsgryder vi levede "mad" i. Det var virkelig en skøn barndom. I mine teenageår overtog min forældre mine bedsteforældres ejendom, så vi flyttede ca 1,5 kilometer længere ud af vejen.

Efter at være blevet færdig med folkeskolen, startede jeg på gymnasiet. Det var ingen succes, jeg kedede mig bravt, derfor tog jeg en beslutning om at blive frilandsgartner. Det var en periode præget af mange forskellige indtryk. Jeg var meget glad for faget, desværre var min læremester ikke særlig menneskelig, så jeg blev kørt helt ned, og var rigtig rigtig syg af stress.

I år 2000 købte jeg en lille ejendom med ca 1,5 ha jord sammen med min mand, den satte vi i stand fra ende til anden. Vi havde også både frillandsgrise, kalkuner og høns. Jeg havde også en køkkenhave, der dog havde et noget varieret udbytte. Efterhånden som vi blev færdig med at renovere, begyndte vi at kede os lidt, drømmen om en større ejendom begyndte derfor at vokse. Vi havde imidlertidig så mange krav til en eventuel ny ejendom, så vi tænkte det vil være umuligt at finde. En dag så vi dog en annonce i den lokale avis, om en ejendom der var til salg ved budgivning. Vi blev hurtig enige om, at vi vil fortryde, hvis vi ikke gav et bud. Vi bød derfor på ejendommen, og fik den. Så ramte finanskrisen, og vi havde selvfølgelig ikke fået solgt vores første ejendom. Det tog næsten 2 år inden vi fik den solgt. I den tid havde vi så 2 ejendomme at betale husleje på, samtidig med at jeg læste til pædagog. Det var en periode, der var præget af usikkerhed, vi vil jo ikke begynde på nogle af vores projekter, inden vi var afklaret omkring vores økonomi. Vi har rigtig mange projekter, som vi gerne vil have udført her på vores ejendom, mange af dem ar vi gået igang med, flere projekter er også færdige. Der er ingen tvivl om, at det er sådan vi trives bedst, vi er ikke gode til at ligge på sofaen.