Varmende kartoffelsuppe.

De sidste par dage har min krop været særdeles usamarbejdsvillig, samtidig har vinden gået gennem marv, ben og utætheder i dette gamle hus. Så der var ikke andet for end at lave en god og varmende suppe til aftensmaden i går. Eftersom jeg at jeg altid har en super lækker kyllingefond i fryseren, så tager det ingen tid at lave den suppe, der er virkelig tale om fastfood.

Det mest udfordrende var at hente grønsager i haven, jeg må indrømme, at jeg måtte tage tilløb et par gange inden, jeg begav mig ud i kulden. Men hvor er det fantastisk, stadig at kunne hente friske grønsager på denne årstid. 3 porrer og en knoldselleri blev det til.  

Opskriften er helt simpel. 300 g kartofler, en lille knoldselleri og to porrer skæres i mindre stykker, grønsagerne koger sammen med en stilk timian i ca. 1 liter kyllinge-/hønsefond. Når grønsagerne er møre, blendes hele molevitten, herefter tilsættes 1 dl fløde, salt og peber.

Til serveringen drysses suppen med sprødstegt bacon og tynde friske porreringe, dette giver både sprødhed og skarphed til suppen. Hvis man ikke er til rå porrer, kan man lade porreringene koge med suppen et par minutter inden serveringen. Hertil mangler så bare et lækkert stykke brød, heldigvis havde jeg forleden bagt 8 store flutes, så det var bare at hive et op af fryseren og varme.

Sammensætningen er af grønsager kan sagtens variere, både pastinak og persillerødder smager også godt i suppen.

Farmor franskbrød.

Hvis der er noget der kan forsøde en weekend herhjemme hos os, så er det et godt gammeldags franskbrød. Jeg ved, der er mange, der kalder det et mormor franskbrød, jeg har dog altid kaldt det et farmorfranskbrød, fordi det altid blev serveret hjemme hos min farmor og farfar. Hjemme hos farmor og farfar fik vi børnebørn det altid med tandsmør og nutella, og vi elskede det. Farmor og farfar spiste altid brødet med den stærke ost, der gemte sig under osteklokken. Faktisk er det et af de stærkeste minder, jeg har fra min farmor og farfar, og den dag i dag, hvor mine forældre bor på farmor og farfars ejendom, kan jeg stadig engang imellem dufte duften af farmor og farfars morgenbord, når jeg træder ind af døren. Om det er indbildt eller om duften, trods ombygninger, stadig er i huset, det ved jeg ikke, men det er fantastisk lige at blive kastet tilbage til barndommens minder en gang imellem.

Opskriften er som følgende.

Hvis jeg har god tid til bagningen, så bruger jeg kun ganske lidt gær, dejen kan sagtens hæve natten over. Har jeg derimod travlt med at få brødet bagt, bruger jeg en større mængde gær.

5-30 g gær 

2 dl lunken mælk

100 g smeltet smør

1 æg

1 spsk sukker

1 tsk salt

ca 500 g mel

Gæren udrøres i mælken, det smeltede smør, ægget, sukker og salt tilsættes. Melet hældes i lidt efter lidt, dejen æltes godt, jeg ælter altid på min køkkenmaskine i ca. 10 minutter. Æltningen gør hele forskellen på det færdige brød. Herefter hæver dejen til dobbelt størrelse. Herefter formes franskbrødet og efterhæver enten i en brødform eller direkte på bagepladen. Brødet bages ved 200 grader i ca. 30 minutter.  

Strikket hue til min mor

For efterhånden en del år siden strikkede jeg denne hue til min mor. Hun har været rigtig glad for huen, hun arbejder udendørs, og har brugt den flittigt i de kolde måneder. På det sidste har hun flere gange ytret ønske om en hue magen til i sort til pænere brug. Så i juleferien fik jeg endelig strikket den til hende, og da jeg i øjeblikket er vild med at strikke snoninger, så var den et perfekt lille projekt til juledagene. Det værste ved huen var det sorte garn, jeg hader at strikke strukturmønstre i sort garn, det er så svært at se mønstret, det kræver i hvert fald godt med lys, hvis man som jeg strikker mønstret ved at se på den foregående pind fremfor på mønsterdiagrammet. Det sorte garn gjorde det også svært at tage et tydeligt billede af huen, men mor blev glad for den, og det var jo dejligt.

  

Smukke julekort i genbrug.

Årets julekort har vi lavet af gamle aviser og servietter. Her er en god beskrivelses af hvordan, det er let selv at fremstille papir. Selve rammen, til at lave papiret i, har jeg lavet af en gammel billedramme, og beklædt med vindnet til stalde. Hvis du ikke lige ligger inde med fintmasket net, så fås det i byggemarkeder. 

Motiverne klipper vi ud af servietter, det er kun det lag af servietten med selve motivet, der skal bruges. Motivet lægges på papirmassen, inden det vendes ud på viskestykket/håndklædet. Mens papirmassen stadig er våd, ses motivet meget utydeligt, men så snart papiret tørrer, så står motivet helt skarpt frem. Vi har eksperimenteret med at drysse lidt glimmer ovenpå motivet, ligeledes inden papirmassen vendes rundt, og det fungerer super godt.

Papirfremstilling er en rigtig hyggelig aktivitet sammen med børn, da det er let at gå til, og der kommer et brugbart produkt ud af processen. Samtidig er det jo muligt at få en snak om, hvorledes hvidt tegnepapir fremstilles, og hvordan vi hjælper naturen ved at genbruge f.eks. gamle aviser.

Julegåsen.......nu uden fjer.

Så er deadlinen for at slagte julegåsen ved at være nået, så i dag måtte det være. Øksen blev slebet, grukedelen tændt og regnbukserne fundet frem, jeg havde regnet med, at skulle have hjælp til selve aflivningen af den bedre halvdel, men jeg klarede det selv, (og det synes jeg faktisk, var ret sejt gjort). Det tog et par timer at ordne de tre gæs. Jeg har altid elsket at slagte fjerkræ, det er enormt tilfredsstillende, og så får man bare noget kød af en kvalitet, som ikke kan købes i butikkerne. 

Da græsset stadig var grøn, og julen en fjern begivenhed.

Slagtet og i standgjort mens julen står for døren. 

En lille strikket julegave.

Af resterne fra dette tæppe har jeg strikket en lille tunika til selv samme lille pige. Mønsteret er fra samme bog nemlig Babystrik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe. Jeg synes det er skønt at strikke til småfolk, det er hurtigt, og jeg får brugt en masse garnrester. 

Det er sørme det er sandt december.

Så nåede vi december, og som traditionen byder, så blev der hygget med morgenmaden. Det er sjovt med en treårig der lige er begyndt at forstå konceptet om Julemanden. Da vi i går aftes talte om, at Julemanden måske kom på besøg i løbet af natten, var hans kommentar, at han vil skyde ham (i øjeblikket skal alt skydes), men i morges måtte han konkludere, at man ikke må skyde Julemanden, for han kommer med gaver. Samtidig har vi jo en otteårig, der stadig tror fuldt og fast på Julemanden, og hun forstod simpelthen ikke, hvor hendes ønskeseddel var blevet af i løbet af natten..............væk var den, og mor og far havde ikke taget den, ja så er der jo kun en mulighed tilbage.

Årets kalenderlys har jeg lavet i gamle ½ liters syltekrukker, jeg er vild med disse gamle syltekrukker, og har efterhånden en stor samling, som stadig vokser.

Lige nu varmer ovnen op til at bage de sprødeset brunkager, julen begynder først rigtig når huset dufter af brunkager. Brunkagedejen lavede jeg for et par uger siden og puttede i fryseren, så nu er det bare at tage en rulle dej op, når der skal nye forsyninger af brunkager til.