lørdag den 31. marts 2012

I hegnet


Der er mange steder her på ejendommen, jeg synes er fantastiske, men det levende hegn vi har stående midt i marken, er nu alligevel nok midt yndlingssted. Hegnet består af gamle bøge- og egetræer, hyld, fuglekirsebær, brombær og kaprifolium, derudover ligger der nogle kæmpe mosbegroede sten. Hegnet står faktisk på en lille næsten lodret skrænt. Det er ligesom jeg kan fornemme fortidens hårde landbrugsarbejde, når jeg befinder mig over ved hegnet. De gamle bønder har ikke haft mulighederne til at jævne skrænten, og de store sten er lige akkurat blevet slæbt over til hegnet, for det var ikke muligt at få dem længere væk.




Nu går køerne over ved hegnet, det er deres læsted for blæst og regn. De har næsten skabt sig en hel hule i noget brombærkrat.



torsdag den 29. marts 2012

Pastinakker


I dag stod aftensmaden på kalkun i paprikasovs og kartoffelmos. Når jeg laver kartoffelmos, er det stort set altid lavet af en halvdel kartofler og en halvdel rodfrugter. Jeg synes det gør mosen let og luftig, og man får ikke en pludselig mæthedsfølelse, som man godt kan få af ren kartoffelmos.

Og tænk sig det er muligt at hente pastinakker ind fra haven her sidst i marts, det er da skønt. Jeg tog ikke mine pastinakker ind i efteråret, de fik lov til at stå i haven. Pastinakkerne har holdt sig fint, og jeg har løbende høstet af dem gennem hele vinteren. Nu er de begyndt at skyde, så det er med at nyde dem, inden det er for sent.

tirsdag den 27. marts 2012

To der elsker hinanden.





Disse to skønne unger er så glade for hinanden, at jeg er sikker på de vil gå gennem ild og vand for hinanden. Og så har de et ejerforhold over for vores kødkvæg, som jeg ikke troede, var muligt, når man er henholdsvis 6½ og 1½ år. 

For snart 30 år siden

For snart 30 år siden startede min Bedstemor et imponerende strikkeprojekt op. Hun besluttede sig for at strikke en trøje til hver af sine fire børn, fire svigerbørn og alle sine på daværende tidspunkt 9 børnebørn.....ikke nok med at det er rigtig mange trøjer, så blev alle trøjerne strikket efter samme model og i samme farver. Det eneste jeg husker fra min trøje, var at jeg ikke vil have den på, fordi den kradsede!! For noget tid siden fandt min mor så den trøje frem Bedstemor havde strikket til min far. Min fars trøje var ikke særlig slidt, så måske han også mente, den kradsede. Jeg har derfor fået min fars trøje, og jeg bruger den rigtig meget. Den er rigtig god varm, så jeg har brugt den dagligt hele vinteren, så snart jeg er kommet hjem fra arbejde, har jeg taget trøjen på. Nu bruger jeg den når jeg er udendørs, så den har virkelig fået en renæsance, desværre har den fået et par huller, men den må holde så længe, den kan.


mandag den 26. marts 2012

Årets første asparges

I dag har jeg forårs klargjort drivhuset. Drivhuset er et fantastisk sted til at forlænge sæsonen i begge ender, jeg er meget bevidst om at anvende mit drivhus mest optimalt. I højsæsonen fylder tomater, agurker og peberfrugter det hele, men indtil da dyrker jeg små lækkerier i drivhuset. Jeg har bl.a. en enkelt aspargsplante i det ene hjørne, og jeg blev noget overrasket, da jeg her i formiddag opdagede to fine asparges. Aspargeserne blev spist på stedet, og de var virkelige lækre, billederne er desværre ikke blevet så gode.


Ud over aspargesene var den franske estragon også begyndt at skyde, så nu er der snart til en omgang bearnaise, det tegner til at blive en god sæson.



torsdag den 8. marts 2012

Nedbrydning

Dette gamle maskinhus må vige pladsen for vores nye stuehus. Udsigten vi får fra vores nye stuehus, er der ikke noget i vejen med.


Maskinhuset er ikke den eneste bygning, der har måtte lade livet for at gøre plads til vores drømmehus. Heldigvis er ejendommen købt efter en forudsætning om, at bygningerne skulle være nedrivningsmodne, så det er ikke med dårlig samvittighed, at bygningerne forsvinder.




Vi har pillet bygningerne fint fra hinanden. Alle de fine tilhuggede kampesten, har vi gemt, de skal bruges, når vi skal til at anlægge have og terasser.

Nye egetræer på vej

Forleden da jeg hentede Rikke hos mine forældre, havde hende og morfar samlet 4 agern op under et egetræ. De var lige på spring til at spire, så da vi kom hjem, mente Rikke de skulle såes, så vi fandt en krukke og jord frem. Hun fik sået sine agern, så mente hun, der skulle laves et skilt, så vi kunne huske, hvad der var sået i krukken. Det var fint med mig, og jeg foreslog hende at hun kunne finde en pind at skrive på over i brændestakken, men det var tilsyneladende ikke fint nok. Vi endte derfor ud med et stort malet skilt, desværre er tuschen ikke vandfast, men Rikke er meget glad for sit veludførte arbejde, og føler allerede et stort ejerskab overfor sine forhåbentlig kommende egetræer, og det er jo det, der er det vigtige.