mandag den 23. juli 2012

Henkogte ferskner.

I denne skønne sommertid får man ofte kastet billige ferskner i nakken, og jeg benytter hvert år chancen for at henkoge nogle af dem. For mig er henkogte ferskner en ren luksus om vinteren, de kan bruges som tilbehør til kager, eller de kan serveres sammen med hjemmesyltede/hjemmeavlede pærer med råcreme. Det sidste giver en del point på blæreskalaen, når det serveres for gæster.......

I dag brugte jeg 20 ferskner, som jeg havde købt for den nette sum af 20 kr.

Først gives fersknerne et hurtigt opkog i vand. Herefter kan skindet fjernes, ligesom når man flår tomater. I dag gik det forrygende med at fjerne skindet, men nogle gange har jeg måtte opgive, og har i stedet skrællet fersknerne, jeg tror, det kommer an på, hvor modne de er.


Når skindet er fjernet, skal man igen vælge om hvorvidt man ønsker fersknerne halveret og befriet for stenen, dette kan også være en vanskelig proces, da stenen sidder godt fast. Man kan også vælge, som jeg gjorde i dag, at henkoge fersknerne hele.

Så koges en lage af 900 gram sukker, 1½ liter vand, 2 vaniliestænger, et stykke kanel og saften fra en citron. Når lagen er kogt godt sammen, tilsættes fersknerne, og de koger med indtil de er møre, man skal dog passe på at de ikke får for meget, da de så ender som en gang ferskensmat i stedet.

Fersknerne puttes nu på henkogningsglas og overhældes med lagen. Her må man igen træffe et valg om man ønsker at henkoge fersknerne eller anvende atamon, det vil jo være ærgeligt, hvis de ikke kunne holde til vinter......



Som regel er der noget af lagen tilbage, den plejer jeg at koge ind til en tyk ferskensirup. Siruppen er eminent til pandekager.....

lørdag den 21. juli 2012

Sommermad

I aften består menuen af:


Disse nyopgravede prinsessekartofler (kender ikke navnet på sorten, men flotte er de)


En god håndfuld kraftig persille.


Friskfangede makreller.


Lækkert.

fredag den 20. juli 2012

Jordens børn.

Nogle gange kan jeg blive sådan helt småfilosofisk over, hvorfor mit liv har formet sig, som det har. Hvorfra kommer min interesse for at klare mig selv, ikke kun i forhold til selvforsyning, men også i forhold til at være uafhængig af andre og uafhængig af normer og forventninger? Jeg lever jo langt fra uafhængigt, jeg har mit job, min fagforening, min familie og min kalender, alligevel har jeg altid tænkt, at jeg ville trives fint som eneboer på en øde ø. Da jeg var barn, drømte jeg om at være på spejderlejr et helt år, bare at bo i telt og leve af bålmad. Drømme er jo dejlige at have, og jeg forsøger også at gøre mig selv mere og mere uafhængig......og det trives jeg fint med i det daglige.

I sjette klasse var jeg en rigtig læsehest. Jeg elskede at snuse rundt på skolebiblioteket, og jeg valgte altid de tykkeste bøger. Jeg kiggede ikke så meget på indholdet af bøgerne, det var tykkelsen der var vigtig. En dag i min søgen efter tykke bøger, faldt jeg over Hulebjørnes Klan, som er første del af Jordens børn. Jeg læste og læste, og jeg var fuldstændig grebet af både fortællingen og beskrivelserne af, hvorledes menneskene levede på denne tid. 


Resten af bøgerne i serien læste jeg også, og sidenhen har jeg læst dem igen og igen. Nu er sidste bind jo udkommet for efterhånden et stykke tid siden (jeg har købt dem), men jeg besluttede mig for at læse hele serien en gang til, inden jeg tog hul på sidste bind. Tiden er desværre ikke som da jeg gik i folkeskolen, så det tager noget tid, at få tygget sig igennem alle bøgerne en gang til, men jeg føler, at jeg får en ny læseoplevelse for hver gang, jeg læser dem.

Denne serie af bøger er jo i virkeligheden en selvforsyningsbibel af dimensioner, og jeg tænker, at disse bøger har været medvirkende årsag til, at jeg ønsker at leve mit liv så simpelt som muligt. Moralen er lidt at bare man har sin nysgerighed og vilje, så kan man gøre hvad som helst. Denne minimalistiske tilgang til livet er nok i virkeligheden, det jeg søger. Samtidig er det også det der kan gøre mig enormt frustreret over at leve i et samfund der er så fokuseret på materialisme......... 

torsdag den 19. juli 2012

Løgmarmelade

Hvad gør man, når løgstykket i køkkenhaven er groet totalt efter i ukrudt?


Her er løgstykket!!!!!

Jeg tog en rask beslutning, og trak alle de løg op jeg kunne finde. Eftersom de overhovedet ikke er modnet endnu, og derfor ikke kan opbevares, besluttede jeg mig for at lave løgmarmelade, så fik jeg da i det mindste lidt ud af løgene.

Løgene blev snittet fint, herefter blev de stegt gennemsigtige med smør i en stor stegegryde. Da løgene var blevet bløde og gennemsigtige tilsatte jeg æblecidereddike, brun farin, salt og peber. Jeg forsøgte mig frem med mængderne af det forskellige, og smagte til hen af vejen. Herefter simrede det i gryden i en lille times tid, hvorefter det blev fyldt på glas, og henkogt i ovnen ved 125 grader i 1½ time.


Det blev til 5 glas i alt. Nu er løgmarmeladen gemt væk i et mørkt skab, og venter på efterårets og vinterens komme.

Únder tilberedningen stod det mig pludeslig meget klart, at mit køkken er gennemført i en løgmarmeladefarvet stil. Skabe, paneler, gulv, klinker og træværket har alle denne tvivlsomme brunlige farve...........



tirsdag den 17. juli 2012

Et hjem med krydderurter......

............kommer jeg IKKE fra. Da jeg voksede op, var det ikke krydderurterne der dominerede middagsbordet. De eneste urter jeg kan erindre min mor brugte var persille (den krusede model) og purløg, disse var der dog heller aldrig mangel på. Ved særlige festlige lejligheder anvendte hun også dild og brøndkarse (en rigtig 80´er ting). Så nu når jeg er blevet voksen og haveejer, er jeg begyndt at eksperimentere med krydderurter.

En ting jeg har lært om disse kraftigt smagende urter er, at de kræver tilvænning, det er sjældent, at jeg kan lide dem, de første mange gange jeg smager dem. Flere gange har jeg faktisk tænkt at krydderurter er stærkt overvurderede, men nu efter flere års tilvænning, er jeg begyndt at bryde mig om smagen. Efterhånden er det blevet en leg at få så mange krydderurter i maden som muligt.

Det skal ingen hemmelighed være, at Mutter Plum har været en stor inspirationskilde for mig i min opdagelsesrejse i krydderurterne. Det er ligeledes også Mutters Plum opskrift, der dannede grundlag for den falske hollandaise, vi indtog til aften sammen med nyopgravede kartofler, dampet blomkål og kalkunsnitzler. I min falske hollandaise var der fransk estragon, dild, purløg, kruspersille og kapers, faktisk vakte den begejstring i resten af familien også, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet, da de også skal "lære" at spise krydderurter.


Den falske hollandaise.........Desværre driller mit kamera for tiden, billederne bliver simpelthen så uskarper.....arghhhhh

Tør jeg satse??

Tør jeg satse på, at det holder tørvejr så længe, at vasketøjet kan nå at blive tørt.


Her i huset har vi kun mulighed for at tørre tøj udendørs. Jeg kunne aldrig drømme om at anskaffe mig en tørretumbler, det er spild af energi, og tøjet har heller ikke godt af det. I disse våde tide kan det dog være svært at få tøjet tørt, så når muligheden for tørvejr melder sig, ser man mig ile ned gennem haven med min vasketøjskurv. I dag blæser det godt, og de mørke skyer ser ud til at holde regnen i sig, så mon ikke jeg kan nå at tørre et par maskinfulde tøj.

tirsdag den 10. juli 2012

Skuffedarius

Jeg har en datter der elsker små bøtter, dåser, æsker og andre små finurligheder, hvor hun lige kan gemme to pæne perler, et billede af sin far eller andre små skatte. I går aftes ryddede jeg ud/op på hendes værelse, og jeg skal da lige love for, at hun er en samler og et rodehoved. Sidste år fandt jeg dette lille skuffedarius i en genbrugs, har desværre ingen før billeder, men i kender sikkert modellen. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har truet med at male det, men det er bare aldrig blevet til noget. I går gik jeg så i gang, og her er resultatet, både malingen og papir er gamle rester, og jeg måtte slippe en 20´er for skuffedariuset, så det er en billig fornyelse af pigeværelset.


Nu står det og pynter på værelset, og venter på, at Rikke skal komme hjem fra ferie, og fylde det med skatte og hemmeligheder. Og jeg gik hele aftenen i går, og spekulerede på, hvad i alverden jeg brugte min tid på, inden jeg fik børn!!!

mandag den 9. juli 2012

Det danske sommervejr.

Det danske sommervejr er der sikkert ikke mange, der er tilfredse med i øjeblikket. Jeg tror stadig sommeren begynder sammen med min ferie i uge 29. Men der er nu noget, der ser ud til at trives i det ustadige vejr, og det er kålene. I år har jeg samlet mine kål i en "kålgård", det vil sige, de er samlet i et bed, således at det skulle være lettere at dække dem med fiberdug for at undgå kålsommerfuglen og dens larver.
Aldrig har jeg haft kål, der ser så sunde og veltilpasse ud, og hvis jeg skal være ærlig, så har jeg ikke spor lyst til at dække dem med fiberdug. Jeg synes at kål er en super flot plante, og når de står der på rad og række, så er der jo ikke et øje tørt. Manden i huset frygter godt nok lidt alt det kål, men han skal nok få lært, at kål er en sund og delikat spise, inden vinteren er omme.
I år har jeg følgende kål i køkkenhaven:
- Hvidkål
- Rødkål
- Rosenkål (den absolutte favorit)
- Grønkål
- Blomkål
- Spidskål