torsdag den 28. april 2011

Blandt mælkebøtter


Blandt græsplænens mælkebøtter ligger tæppet jeg syede til min store pige i julegave. Det er syet af hendes gamle kjoler og nogle supplerende stofrester. Tæppet har siden fulgt hende rundt i hele huset, og nu hvor foråret for alvor er kommet, bliver det slæbt med ud. Oftest ligger det i hængekøjen under æbletræerne. Der slapper hun af og får sorteret alle de mange sanseindtryk, når hun kommer hjem fra børnehaven. Og i morgen har hun sidste dag i børnehaven, så starter det virkelige liv med SFO og skole. Mon ikke det så bliver nødvendigt med lidt ekstra tid i hængekøjen til at fordøje alle de nye indtryk.



onsdag den 27. april 2011

Det gror og gror

Udsigten fra mit drivhus bliver jeg aldrig træt af.
Kartoflerne vokser rigtig godt inde i drivhusets varme, og jeg glæder mig helt vildt til at kunne høste de første kartofler. De første kartofler skal anvendes til en kartoffelmad med en lille streg mayo og et grønt drys purløg mmmmmm, min mund løber allerede i vand.

Små bitte blomkål. Jeg håber virkelig det lykkedes for mig at avle nogle fine blomkålshoveder. Der er prestige i at kunne dyrke blomkål i min familie, og jeg er sikker på at min bedstefar vil smile oppe i himmelen, hvis det lykkedes.

Stiklinger af Dronning Ingrid pelagonier. Dem kan jeg bare ikke få for mange af.

Lidt af det hele, håber jeg har plads til det hele ude i haven. Derudover har jeg plantet tomater, spidskål og jordbær i drivhuset. Agurkerne står stadig inde i min vindueskarm. For selvom vejret er varmt og dejligt, siger et gammelt husråd, at agurker ikke må plantes ud før Grundlovsdag.

En kompliceret kærlighedshistorie

Jeg elsker mit drivhus. Min mand har dog et helt andet og meget mere anstrengt forhold til det. Det hele startede da han forærede mig et drivhus i 2 års bryllupsgave. Det hele var fryd og gammen, og inden længe havde vi støbt en sokkel til drivhuset. Drivhuset blev samlet og sat fast på soklen, det satte tålmodigheden og samarbejdet på prøve. Nu manglede vi kun at sætte glasset i, men så var det vores drømmeejendom kom til salg, og vi var nødt til at byde på den. Vi bød åbenbart højest, så vi skulle flytte, og drivhuset skulle med.
Så en mørk aften læssede vi drivhuset på traileren. Vi fik støbt en ny sokkel, og monteret både drivhus og glas. Så var jeg glad. Sommeren gik og vi høstede og høstede fra drivhuset. Men efter den første vinterstorm, var der næsten ikke noget glas tilbage. Da foråret kom satte min mand og far nyt glas i, og det var bestemt ikke glæde der prægede dette arbejde. Igen var drivhuset dog klar til endnu en sæson, og igen var jeg glad ved udsigten til hjemmeavlede tomater. Men lidelserne fortsatte den efterfølgende vinter. Blæsten fik endnu engang drivhuset til at krakelere. Denne gang var det dog ikke blot glasset, men også stellet der måtte bukke under for blæstens kræfter. Drivhuset stod ikke til at redde, det afgik ved døden, og det samme gjorde mine drømme om tomater, agurker, chilier og forspiring af diverse planter også. Men men men så klagede min mand til drivhusfabrikanten, og de erkendte at lige netop den model vi havde, var svag og at de vil give 5000 kr til et nyt drivhus. Med en vis modvilje samlede manden det nye drivhus, og ved fælles hjælp fik vi monteret glasset en sen søndag aften. Nu har mit nye drivhuset så overlevet den første vinter, og er klar til denne dyrkningssæson. Og jeg er sikker på at vi får rigtig mange gode timer i hinandens selskab, mit drivhus og jeg.

lørdag den 9. april 2011

Fuglene lover det bliver en dejlig dag!



Jeg har været tidligt oppe her til morgen. Det er ikke noget der sker så ofte, og slet ikke en søndag, men fuglene vækkede mig med deres smukke sang. Vil dog mene at gæssene måske er mere larmende end egentlig syngende, men hver fugl synger jo som sagt med sit næb. Normalvis er det første vi gør om morgenen at få fyret op. Selvom vejret er skønt, kræver fyret stadig brænde for at lave varmt vand. Jeg kan godt lide at fyre, nogle gange er det dog mere en sur nødvendighed end en fornøjelse, men sådan en morgen som idag, hvor man på vej om efter brændet, kan stoppe op og nyde udsigten ned over vores eng, kan man da kun blive glad i låget af. Nu vil jeg sætte mig hen og færdiggøre en lille striktrøje til mindstemanden, og håbe at ungerne sover længe i dag. Manden min er allerede kørt herfra, det er jo godt vejr til markarbejde, så ham ser vi sikkert ikke før til aften.

søndag den 3. april 2011

Styrketræning er noget L... i dag!!


Hvorfor gå i fitnesscenter, når man kan få dejligt opstrammende styrketræning ved at grave have? Allerede i efteråret besluttede jeg mig for at grave køkkenhaven, og derved tilføre den noget dejligt jordforberende og gødende dybstrøelse fra fedekalve. Aldrig så snart havde jeg dog sat spaden i jorden, før end at frosten satte ind. Nu er arbejdet dog gjort, og kroppen har virkelig fået rørt nogle muskler, så det er bare dejligt. Nu skal regnormene og andre små uanselige kravl bare gøre det de er gode til og omdanne dybstrøelsen til den skønneste muld, og tænk sig om 2 til 4 måneder vil jorden så forhåbentlig være grøn og frodig, og fuld af friske grønsager og urter. Det er da lige til at blive glad af.

fredag den 1. april 2011

Det er bedre at være en billig orginal end en dyr kopi!!!!

Igen i år har jeg sået tomater. 3 forskellige slags, de to af dem er dyre frø købt på planteskolen. Her er man sikker på at planterne bliver ens, og det er jo fint...What you see is what you get!!! Ud af disse to frøposer, har jeg fået 10 fine små planter, som står fint og vokser i min vindueskarm. Den sidste slags jeg såede er dem på billedet. Det var to halvrådne cherrytomater, en i hver potte, og så skete der ting og sager. De små tomatplanter er væltet op af jorden. Og de er ikke frøægte, de er hver især helt deres egen. Jeg er allerede meget mere begejstret for disse små originaler end de dyre og fine kopier. Jeg glæder mig til at følge dem gennem deres opvækst, og se hvad de udvikler sig til. Egentlig er disse små tomatplanter et godt eksempel på mit eget liv, jeg værdsætter diversiteteten og stræber efter at leve så simpelt og ukompliceret som muligt. Jeg ønsker ikke at bruge hverken økonomiske eller psykiske ressourcer på at blive en dyr kopi af menneskene omkring mig. Hermed velkommen til min blog HELT SIMPELT.