Grønsagscurry.

Vi har fået en ny absolut livret med vintergrønsager herhjemme. Den smager fantastisk, varmer godt, er børnevenlig og indholdet af grønsager kan varierer afhængig af, hvilke grønsager der er til rådighed.

Opskriften på grønsagscurry er som følgende:

1) Brun karry (mængden afhænger af hvor stærk du ønsker den færdige curry, jeg brugte ca. 1 spsk.) og en stor spsk. sennepsfrø (kan undlades) i olie. 

2) En skål grønsager skåret i grove stykker, hældes i og svitses med et par minutter. Der er frit valg på grønsagshylden, men porrer, løg og hvidløg er altid at finde i min curry, derudover brugte jeg i den viste curry knoldselleri, pastinakker og gulerødder.

3) Tilsæt 3 spsk. æbleedikke og en dl. vand, læg låg på og lad grønsager dampe i ca. 5 minutter, der skal stadig være bid i dem.

4) Nu tilsættes en god spsk. revet ingefær, saften af en citron, ca. 1½ dl. fløde, salt og peber, kog det ved svag varme indtil fløden samler grønsagerne, og de stadig har lidt bid.

5) Server det rygende varmt.

Vi spiste det her sammen med lår fra vores kyllinger, men jeg vil mene det fungerer godt sammen med alle former for kyllinge- og svinekød.

Dette måltid var som godt som hjemmeavlet, det eneste vi ikke selv havde produceret var: karry, sennepsfrø, ingefær, citron og fløde. Så udover at maden smagte godt, så varmede den også i selvforsyningssamvittigheden.

Hakkebøffer af rådyr.

Selvom vinteren efterhånden er godt fremskreden, spiser vi faktisk stadig rigtig mange måltider, hvor vi selv har avlet og dyrket op mod 80-90% af måltidet. Det er skønt, det kræver selvfølgelig lidt planlægning, ellers ender det ofte med bagte rodfrugter. Bagte rodfrugter er gode, bare ikke hver dag. Kål er desværre ikke noget vi har haft i haven den forgange sæson, så det køber vi ofte, og eftersom det er sæson for kål i øjeblikket, så har jeg det fint med det. Men mon ikke der bliver plads til kål i næste års køkkenhaven, det kunne være dejligt.

 

I går stod menuen på hakkebøffer af rådyr (min mand er jæger), kartofler, sovs, løgkompot og rosenkålssalat med æbler. Det eneste vi ikke selv havde dyrket var rosenkål og et lille glas kapers (udover selvfølgelig salt, peber, olie og smør). For os er det naurligt at spise et sådant måltid, men det er da lidt af en luksus, at spise så lokale og friske varer.

 

Hakkebøfferne er lette at lave. Jeg hakkede en bov, og derudaf blev der syv bøffer, hvilket gav rester til frokostbordet i dag. Når kødet er hakket formes de blot som almindelige hakkebøffer og steges. Det kræver lidt opmærksomhed ved stegningen, da det er meget magert kød, bliver det hurtigt tørt, hvis det får for meget. Når bøfferne er brunede på begge sider hældes væske ved, vand er fint, men fond fra dyr eller kvæg er ekstra godt. Sovsen laves efterfølgende af denne væske tilsat en stor skefuld ribsgele.

 

Den altid ihærdige køkkenhjælper.

Rosenkålssalaten er bare fintsnittet rosenkål og æbler blandet med 1 del æbleeddike, 1 del rapsolie og lidt salt. Det skal helst trække en times tid. Eddiken har vi selv produceret i år, og den er fantastisk.
Løgkompotten er bagte løg der er stegt i lidt smør tilsat kapers og lidt eddike.

 

Der berettes om hvor stærk man bliver af at spise rådyr, det er ikke for tøsedrenge.

Fast food - af den gode og sunde slags.

Fra i morgen banker hverdagen på igen. Vi har holdt 2 ugers ferie, og vi har nydt det i fulde drag. Der er noget særligt over juleferien, da der ikke er så meget udendørsarbejde, der trænger sig på, kan jeg bedre slappe af og have fokus på hygge og indendørs syslerier. Så batterierne er fyldt op, og klar til dagligdagsudfordringerne igen.

Der hvor jeg ofte føler, vi bliver ramt af dagligdagens uforudsigelighed er på tilberedningen af aftensmaden. Vi har som oftest en madplan, den fungerer godt, men engang i mellem (ca. 1 gang om ugen) kikser det, så er det nødvendigt med et hurtigt alternativ. Herhjemme er alternativet som oftest purerede supper, det kan alle lide, og suppen kan være klar på 30 minutter.

I efteråret slagtede vi kyllinger. Jeg parterede alle kyllingerne, og på alle skrogene kogte jeg fond i gruekedlen. Det blev til en stor portion fond, som blev frosset ned i portionsstørrelser. Så er det let at tage en pose kyllingefond op af fryseren, lade den smelte i en gryde mens rodfrugter hentes, skrælles, skæres i små tern og kommes i gryden, og vupti er der fast food.

 

Jeg har før skrevet en opskrift på kartoffelsuppe, men alle rodfrugter kan anvendes, vi kan især godt lide suppen med jordskokker. Økonomisk er det også en kæmpe fordel for os at have denne smutvej. Skal vi først omkring supermarked for at hente et hurtigt alternativ, så bliver det let dyrt. Og det er i den forbindelse lige meget, om det så handler om at købe ind til et sundt eller knapt så sundt måltid. Vi har selv avlet alt, hvad der skal i supperne, og det giver en stor tilfredsstillelse både på det personlige og økonomiske plan.

 

 

De første friske hvidløg.

De sidste dage har vi spist nye hvidløg. Jeg satte en lille række sidste efterår, som var beregnet til at spise her i det tidlige forår. Jeg ved nemlig af erfaring, at jeg får sådan en lyst til nye hvidløg, når de rigtig begynder at vokse nu her på denne årstid. Jeg ved dog også, at jeg ikke nænner at tage hvidløgene fra de fine lige rækker, der er sat med henblik på at høste store hvidløg til sommer. 

I aften skal hvidløgene nydes i en stor gang hvidløgssmør, til hvidløgssmørret skal vi have hvidløgstegt kalvemørbrad fra vores egne kvæg og fine ærter (de sidste fra sidste sommer). Det bliver så lækkert........ og skønt at kunne begynde at hente friske grønsager i køkkenhaven igen.

De allersidste rodfrugter fra sidste havesæson.

Nu har vi spist de sidste rodfrugter for denne gang. Nu trænger vi til noget friskt og grønt i stedet. Vi har haft pastinakker og persillerødder helt frem til nu, og vi har spist rigtig mange af dem, men nu er de sidste, der stod tilbage i køkkenhaven fjernet til fordel for nye grønsager. 

De sidste pastinakker blev brugt i en gang kartoffel/pastinakmos til mosen fik vi benløse fugle som var rullet omkring persillerødderne. Det var første gang, jeg forsøgte mig med hele persillerødder i de benløse fugle, men det smagte rigtig godt, og rødderne gav en fin persillesmag til kødet. 

Både persillerødder og pastinakkerne får sådan nogle fine grønne toppe i foråret. Jeg bruger ofte toppene fra persillerødderne som smagsgiver i forskellige retter, men pastinaktoppene har jeg ikke rigtig fundet noget at bruge til.

Franske jordskokker.

Jordskokker er nok i bund og grund en af de mest taknemmelige planter at dyrke i køkkenhaven. En knold i jorden i foråret og så er der jordskokker til resten af ens liv......... Vi kan godt lide jordskokker, men har været lidt varsomme med at anlægge et stykke med de villige knolde, for det kræver lige, at man får tænkt det godt igennem, inden knoldene lægges. Nu har vi dog fundet et godt og forhåbentlig varrigt sted til jordskokkerne. Vi er så heldige, at mine forældre har franske jordskokker i deres have, så i går var vi oppe og hente en lille spandfuld. Nu er de lagt i jorden, og så er det jo bare at vente.

Efter sigende skulle de franske jordskokker, danne store og knap så knudrede knolde, det håber vi holder stik, for små knoldede jordskokker kræver mere tålmodighed, end jeg ejer. 

Tidlige kartofler.

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, jeg satte de første kartofler i haven. Helt bestemt var det den 9. marts. Den 9. marts var min morfars fødselsdag, han var en stor havemand, og i år kunne han være blevet 88 år, desværre døde han for godt 10 år siden. Heldigvis arvede jeg mange af hans haveredskaber, så i tankerne er han tit med ude og arbejde i haven. Tilbage til kartoflerne, for i min familie går snakken ofte på, hvorvidt de tidlige kartofler er sat på morfars fødselsdag, og det blev mine i år. Så nu venter vi med spænding på at kartoflerne vokser sig store og lækre. Vi er flere der længes efter en kartoffelmad.

Kartoflerne er dækket med to lag fiberdug.

Det er ingen sag at sætte kartofler, når man har sådan en aktiv lille hjælper.

Varmende kartoffelsuppe.

De sidste par dage har min krop været særdeles usamarbejdsvillig, samtidig har vinden gået gennem marv, ben og utætheder i dette gamle hus. Så der var ikke andet for end at lave en god og varmende suppe til aftensmaden i går. Eftersom jeg at jeg altid har en super lækker kyllingefond i fryseren, så tager det ingen tid at lave den suppe, der er virkelig tale om fastfood.

Det mest udfordrende var at hente grønsager i haven, jeg må indrømme, at jeg måtte tage tilløb et par gange inden, jeg begav mig ud i kulden. Men hvor er det fantastisk, stadig at kunne hente friske grønsager på denne årstid. 3 porrer og en knoldselleri blev det til.  

Opskriften er helt simpel. 300 g kartofler, en lille knoldselleri og to porrer skæres i mindre stykker, grønsagerne koger sammen med en stilk timian i ca. 1 liter kyllinge-/hønsefond. Når grønsagerne er møre, blendes hele molevitten, herefter tilsættes 1 dl fløde, salt og peber.

Til serveringen drysses suppen med sprødstegt bacon og tynde friske porreringe, dette giver både sprødhed og skarphed til suppen. Hvis man ikke er til rå porrer, kan man lade porreringene koge med suppen et par minutter inden serveringen. Hertil mangler så bare et lækkert stykke brød, heldigvis havde jeg forleden bagt 8 store flutes, så det var bare at hive et op af fryseren og varme.

Sammensætningen er af grønsager kan sagtens variere, både pastinak og persillerødder smager også godt i suppen.

Syltede asier.

Tænk sig, jeg anede ikke at syltede asier er gået af mode, men efter at have gennemset nettet for opskrifter på syltede asier, må jeg indrømme, at asier ikke er populære, der var forbavsende få opskrifter, derimod var der en del nedsættende kommentarer om asier, den forvoksede agurk........ Så nu vil jeg tale godt for asien, og dens fortræffelighed på en leverpostejmad eller som tilbehør til den forlorne hare.

Jeg havde 3 fine asier i køkkenhaven i år, planten havde helt sikkert haft potentiale til at give mere, hvis ikke det var fordi, den led under pladsmangel, mine kæmpegræskarplanter har fuldstændig overtaget magten i den del af haven. 

Som med stort set alt andet syltning er det skræmmende let at sylte asier. Asierne skrælles, deles på langs og kernerne fjernes. Herefter skal man lige smage på hver eneste asie, da de godt kan risikere at være bitre, og de bitre vil vi ikke have i glassene. Med en massiv forkølelse satser jeg på at mine 3 asier ikke er bitre, for jeg kunne intet smage.

Nu skal asierne i en kold saltlage. Saltlagen laves af  2 liter vand der koges sammen med 200 g salt. Asierne skal stå i saltlagen et døgns tid, det kan være nødvendigt at holde dem nede i saltlagen med noget tungt.

Herefter tørres asierne godt, skæres i strimler og kommes i skoldede glas.

1 liter eddike koges sammen med ca. 750 gram sukker, 9 skoldede skalotteløg (ikke de lange tynde men de små runde) og syltekrydderier tilsættes. Denne gang tilsatte jeg 15 sorte peberkorn og 2 tsk. sennepsfrø, jeg ved mange mener der skal dildskærme i, det kommer der ikke her i huset, men det er jo en smagssag. Eddikelagen koges sammen og hældes over asierne. Herefter henkoges asierne. Henkogningen kan jo erstattes af atamon, men jeg er tilhænger af henkogningsmetoden. 

Ud af de 3 asier fik jeg 3 glas syltede asier. 

Har du ikke selv asier i haven, så jeg forleden i vores lokale SuperBrugsen at de solgte asier til 20 kr. stykket. Og så kan man jo undre sig over om der er salg i asier...........

Syltede løg

Jeg har for første gang forsøgt mig med at sylte løg. Det er de mindste skalotteløg fra årets høst, der er brugt til formålet. Grunden til at sylte løg er, at jeg er stor fan af glaserede løg til en god okse- eller dyresteg, jeg ved godt det er håbløst umoderne, men det smager fantastisk. Så næste gang der er steg på menuen, så bliver det med egne løg.

Selve opskriften er meget simpel, det er dog noget af et arbejde at få pillet alle løgene, og der trillede da også en enkelt eller to tårer ned af mine kinder under pillearbejdet.

Ca ½ kg små løg overhældes med kogende vand, og trækker i ca. 5 minutter.

Herefter pilles løgene.

En eddikelage koges sammen af 175 g. sukker, 3,5 dl edikke, ½ spsk salt og 2½ cm høvlet peberrod.

I lagen koges løgene nu i 5 minutter, til de er knap møre.

Til sidst hældes løgene og lagen på skoldede glas og henkoges.

Porrer som jeg bedst kan lide dem.

Jeg advarer fra starten, denne ret er ikke sund, selvom hovedingredienssen er porrer. Men den er lækker, let og ligetil, og den smager himmelsk.

Porrermad:

Porremaden er egentlig bare et stykke ristet brød med flødestuvede porrer og sprødt stegt bacon.

Porrer skæres i skiver, ristet i lidt smør, de skal ikke tage farve. Herefter tilsættes lidt fløde og der krydres godt med salt og peber. Herefter gives porrerne et hurtigt opkog, jeg kan godt lide, at de stadig har lidt sprødhed, så den skarpe smag bibeholdes. Herefter anrettes de på en stykke brød.

I dag brugte jeg et stykke ølandshvedebrød, der trængte til at blive spist. Jeg må indrømme at jeg stegte det sprødt i smør.........det er langt fra nødvendigt. Jeg kompencerede for den unødige brug af smør ved at bruge stegt seranoskinke i stedet for bacon. Faktisk fungerer maden også fint udelukkende med de flødestuvede porrer.

Ærter i fryseren

For første gang i min køkkenhavekarriere er det lykkedes mig at få grønærter i fryseren. Jeg forestiller mig allerede, at de skal anvendes i en hønsesalat, og jeg skal helt sikkert også lave en portion karbonader med grønærter og gulerodssovs. Men det bedste er nu, den tilfredsstillelse jeg får ved tanken om, at nu kan jeg også forsyne min lille familie med ærter.

Nu når jeg så sidder der og bælger ærter, så er der jo tid til at tænke. Og når mindstemanden gerne vil hjælpe, så kan pædagogen i mig ikke lade være med at tænke på, al den træning der er i ærtebælgningsprocessen. Finmotorikken trænes, koncentrationen trænes, der tælles, der smages både på de søde ærter og den bitre skræl. Der skal sjældent så meget til, for at styrke børns udvikling.

Forklædet stammer fra min bedstemor, og er efterhånden ved at være en gammel klud, men uden forkælde dur køkkenhelten ikke............

Det færdige resultat. 600 gram ærter blev det til.

Ude godt men hjemme er nu bedst.

Efter en uge i det smålandske er jeg nu tilbage i min egen lille verden, og det er bestemt ikke værst. Efter en uge uden direkte adgang til en køkkenhave, kan jeg nu endelig gå udenfor døren og hente lækkerier ind, og det er bestemt heller ikke værst. 

Meget smukt kan der siges om Småland, men bugnende grønsags markeder har de bestemt ikke, og udvalget hos den lokale købmand er heller ikke noget at berette om. Blåbærene og skovjordbærene var dog i særklasse, de stod i skovbunden og fristede overalt, hvor vi var. Og jeg håber ikke, at en uge hvor det eneste vitaminrige vi indtog, netop var blåbær og skovjordbær, skader vores ellers glimrende helbred. 

Så her er hvad jeg bl.a. hentede ind til dagens aftensmåltid.

Ærterne er bare helt perfekte i øjeblikket, og jeg har rigtig rigtig mange i år, så måske der for første gang nogensinde ender et par poser i fryseren. Emaljefadet er hjembragt fra et loppis i Småland, og jeg er helt vild med det, og har allerede fortrudt mange gange at jeg ikke også købte en matchende spand og et større fad.....æv æv æv.

Rødbedesnask.

Jeg er glad for rødbeder, de smager jo skønt og er supersunde, men jeg synes også, at de har deres begrænsninger i madlavningen. Efterhånden for noget tid siden så jeg et program fra River Cottage, hvor Hugh lavede en dip eller lignende med rødbeder, og den har jeg haft lyst til at gøre efter lige siden. Så jeg har eksperimenteret mig lidt frem, og forleden opnåede jeg den perfekte rødbede dip/snask.

Opskriften er som følger:

3 store rødbeder skrælles og skæres i grove tern, herefter koges de møre. I mellemtiden ristes 100 g cashewnødder på panden, når de er tilpas ristede, hældes de en foodprocessor og blendes sammen med 3 fed hvidløg, en skive lyst brød, saften fra det meste af en citron. Når rødbederne er møre, hældes de også ned i foodprocessoren og hakkes indtil det er blevet en homogen masse. Til sidst tilsættes rapsolie imens foodprocessoren kører, der skal tilsættes lige netop så meget, at snasket er perfekt snasket, og det er jo en smagssag. Vi brugte rødbedesnasket til at dyppe kartoflerne og kødet i til vores aftensmad, det er også rigtig godt på madpakken til et stykke groft brød eller i en sandwich.

Minigrønsager.......

Der findes minimajs. skoleagurker og cherrytomater. Småt er nuttet, ligemeget om det er babyer, dyreunger eller små grønsager. I år kan jeg så præsentere minirødkålen.................... rødkål i portionsstørrelse.

 

Desværre er mine rødkål ikke blevet, som jeg havde ønsket i år. Så jeg bliver vist nødt til at supplere med et par indkøbte rødkål, når jeg senere i skal koge rødkålen til vinterens flæskestege og frikadeller. Generelt er der meget i køkkenhaven, der ikke er blevet en succes i år, jeg ved ikke, om det er vejret, der skal have skylden, men i hvert fald glæder jeg mig til næste havesæson, den kan kun blive bedre end denne sæson.

 

Buskbønner til vinteren

En af de afgrøder jeg har stor succes med at høste og gemme til vinteren er buskbønner. Faktisk troede jeg på et tidspunkt tidligere på sæsonen, at der ikke vil blive den store bønnehøst i år. Planterne var gullige og små, de trængte i den grad til varme, nu har de fået varmen, og jeg høster bønner i rigelige mængder.

 

Jeg fryser bønnerne ned, efter at jeg har dampet dem i kort tid. På den måde er det let lige at tage en pose bønner op af fryseren, og tilberede dem efter lyst.

 

 

Aspargesærter....what to do?



Jeg har avlet disse aspargesærter i min køkkenhave, men jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op med dem, er der nogen, der ved hvordan de kan anvendes? Jeg har forsøgt at dampe dem, men det var ikke en stor succes, så jeg mangler virkelig inspiration.......