lørdag den 13. juli 2013

Ude godt men hjemme er nu bedst.

Efter en uge i det smålandske er jeg nu tilbage i min egen lille verden, og det er bestemt ikke værst. Efter en uge uden direkte adgang til en køkkenhave, kan jeg nu endelig gå udenfor døren og hente lækkerier ind, og det er bestemt heller ikke værst. 



Meget smukt kan der siges om Småland, men bugnende grønsags markeder har de bestemt ikke, og udvalget hos den lokale købmand er heller ikke noget at berette om. Blåbærene og skovjordbærene var dog i særklasse, de stod i skovbunden og fristede overalt, hvor vi var. Og jeg håber ikke, at en uge hvor det eneste vitaminrige vi indtog, netop var blåbær og skovjordbær, skader vores ellers glimrende helbred. 

Så her er hvad jeg bl.a. hentede ind til dagens aftensmåltid.


Ærterne er bare helt perfekte i øjeblikket, og jeg har rigtig rigtig mange i år, så måske der for første gang nogensinde ender et par poser i fryseren. Emaljefadet er hjembragt fra et loppis i Småland, og jeg er helt vild med det, og har allerede fortrudt mange gange at jeg ikke også købte en matchende spand og et større fad.....æv æv æv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar