lørdag den 25. januar 2014

Varmende kartoffelsuppe.

De sidste par dage har min krop været særdeles usamarbejdsvillig, samtidig har vinden gået gennem marv, ben og utætheder i dette gamle hus. Så der var ikke andet for end at lave en god og varmende suppe til aftensmaden i går. Eftersom jeg at jeg altid har en super lækker kyllingefond i fryseren, så tager det ingen tid at lave den suppe, der er virkelig tale om fastfood.

Det mest udfordrende var at hente grønsager i haven, jeg må indrømme, at jeg måtte tage tilløb et par gange inden, jeg begav mig ud i kulden. Men hvor er det fantastisk, stadig at kunne hente friske grønsager på denne årstid. 3 porrer og en knoldselleri blev det til.  


Opskriften er helt simpel. 300 g kartofler, en lille knoldselleri og to porrer skæres i mindre stykker, grønsagerne koger sammen med en stilk timian i ca. 1 liter kyllinge-/hønsefond. Når grønsagerne er møre, blendes hele molevitten, herefter tilsættes 1 dl fløde, salt og peber.
Til serveringen drysses suppen med sprødstegt bacon og tynde friske porreringe, dette giver både sprødhed og skarphed til suppen. Hvis man ikke er til rå porrer, kan man lade porreringene koge med suppen et par minutter inden serveringen. Hertil mangler så bare et lækkert stykke brød, heldigvis havde jeg forleden bagt 8 store flutes, så det var bare at hive et op af fryseren og varme.


Sammensætningen er af grønsager kan sagtens variere, både pastinak og persillerødder smager også godt i suppen.

lørdag den 4. januar 2014

Farmor franskbrød.

Hvis der er noget der kan forsøde en weekend herhjemme hos os, så er det et godt gammeldags franskbrød. Jeg ved, der er mange, der kalder det et mormor franskbrød, jeg har dog altid kaldt det et farmorfranskbrød, fordi det altid blev serveret hjemme hos min farmor og farfar. Hjemme hos farmor og farfar fik vi børnebørn det altid med tandsmør og nutella, og vi elskede det. Farmor og farfar spiste altid brødet med den stærke ost, der gemte sig under osteklokken. Faktisk er det et af de stærkeste minder, jeg har fra min farmor og farfar, og den dag i dag, hvor mine forældre bor på farmor og farfars ejendom, kan jeg stadig engang imellem dufte duften af farmor og farfars morgenbord, når jeg træder ind af døren. Om det er indbildt eller om duften, trods ombygninger, stadig er i huset, det ved jeg ikke, men det er fantastisk lige at blive kastet tilbage til barndommens minder en gang imellem.




Opskriften er som følgende.

Hvis jeg har god tid til bagningen, så bruger jeg kun ganske lidt gær, dejen kan sagtens hæve natten over. Har jeg derimod travlt med at få brødet bagt, bruger jeg en større mængde gær.

5-30 g gær 
2 dl lunken mælk
100 g smeltet smør
1 æg
1 spsk sukker
1 tsk salt
ca 500 g mel

Gæren udrøres i mælken, det smeltede smør, ægget, sukker og salt tilsættes. Melet hældes i lidt efter lidt, dejen æltes godt, jeg ælter altid på min køkkenmaskine i ca. 10 minutter. Æltningen gør hele forskellen på det færdige brød. Herefter hæver dejen til dobbelt størrelse. Herefter formes franskbrødet og efterhæver enten i en brødform eller direkte på bagepladen. Brødet bages ved 200 grader i ca. 30 minutter.  

Strikket hue til min mor

For efterhånden en del år siden strikkede jeg denne hue til min mor. Hun har været rigtig glad for huen, hun arbejder udendørs, og har brugt den flittigt i de kolde måneder. På det sidste har hun flere gange ytret ønske om en hue magen til i sort til pænere brug. Så i juleferien fik jeg endelig strikket den til hende, og da jeg i øjeblikket er vild med at strikke snoninger, så var den et perfekt lille projekt til juledagene. Det værste ved huen var det sorte garn, jeg hader at strikke strukturmønstre i sort garn, det er så svært at se mønstret, det kræver i hvert fald godt med lys, hvis man som jeg strikker mønstret ved at se på den foregående pind fremfor på mønsterdiagrammet. Det sorte garn gjorde det også svært at tage et tydeligt billede af huen, men mor blev glad for den, og det var jo dejligt.