tirsdag den 28. juni 2011

Ribsgele

Der er mange ting, der udspringer af noget, jeg selv har dyrket eller avlet, som jeg synes er uundværlige. En af de ting er ribsgele. Jeg vil næsten beskrive geleen som et krydderi, jeg bruger den især i den gode gamle brune sovs både til flæskesteg, hakkebøffer og ikke mindst til dyresteg. En klat ribsgele på æblekagen er jo heller ikke til at undvære. Desværre har jeg ikke særlige mange ribs i år. Jeg har to buske jeg selv har opformeret af stiklinger, men de har lidt en lidt omskiftelig tilværelse, og er blevet flyttet fire gange på 5 år. Nu står de dog på deres endelige blivested, så nu skal de lige etablere sig, så tror jeg der venter mange ribs i fremtiden. Det blev kun til en ½ liter ribssaft, som er kogt med 500 g sukker, så må jeg se hvor længe denne potion ribsgele rækker. Tror måske jeg skal have hørt min mor, om jeg ikke skal tømme en af hendes buske, for jeg kan nødigt undvære ribssaft til min rødkålsproduktion.
Opskriften er fra "den grønne syltebog", som har været min bibel, siden jeg begyndte at sylte som 10-årig.

søndag den 26. juni 2011

Radissehapser

Jeg har en række radisser, der har vokset sig alt for store alt for hurtigt. Vi har faktisk slet ikke nået at høste af dem, men det gør ikke spor, for nu får de lov til at gå i blomst. Efter blomstringen sætter radissen en lille frøbælg, som smager helt fantastisk. Jeg kalder dem radissehapser, og har lavet et stort produktudviklingsprojekt om netop denne delikatesse da jeg for mange år siden gik på gartnerskole. Jeg har dog ikke set dem i butikkerne endnu, men de er virkelig forrygende i salater og wokretter.

lørdag den 18. juni 2011

En selvforsyners festmåltid!!!

Nogle gange tror jeg, at jeg er født i en forkert tid. Jeg kunne godt tænke mig at leve så godt som fuldstændig selvforsynende, men det hænger jo desværre ikke sammen med at være moderne familie her i 2011. Var jeg bare mig selv, ville jeg kunne leve meget simpelt, uden at det generede mig, men med to børn og en mand, er der mange hensyn at tage, og jeg kan jo ikke få alt, som jeg ønsker sig.
Aftenens måltid er dog en selvforsynende succesoplevelse. Hornfisk som Rikke fangede i sidste weekend i fjorden, nye kartofler fra haven hvor også persillen til sovsen kom fra og blancerede spidskål fra drivhuset. Og for at sætte prikken over i´et var vandet vi drak fra egen boring. Som beskrevet i forrige indlæg får tingene bare en anden betydning, når jeg og familien kan forholde os personligt til dem. Det er en skøn fornemmelse som gør min hverdag lykkeligere.

Nogle køber et i Bilka.........

.....andre bruger et højt træ, nogen må nøjes med det de finder på offentlige legepladser. Det er selvfølgelig gyngestativer, jeg taler om. Længe har vi talt om at børnene skulle have et gyngestativ, det er jo både sundt og fornøjeligt at gynge. Så sidste weekend tog faren i skoven for at finde tømmer til stativet. Det var nogle ordentlige kæppe han kom hjem med, men hvis han skal bygge et gyngestativ, så skal det være ordentlig. Ikke nogle nemme løsninger og slet ikke et der ligner naboens (selvom det jo ikke er naboer, vi har flest af). I dag har der så været rejsegilde på projektet. De to små var vældig interesseret. Rikke mest fordi hun glædede sig til, at hun kan komme til at gynge. Martin fordi alt med en motor er spændende, og rendegraveren var jo et nødvendigt redskab til at få rejst de tunge A-rammer. Jeg synes det er en fantastisk følelese, at vi som forældre kan skabe noget unikt til vores børn. Gyngestativet her får en historie, tømmeret er hentet i mormor og morfars skov, Rikke har været med til at skabe A-rammerne, hun kan huske, hvordan det regnede da gyngestativet skulle rejses. Derved lærer hun hvorledes ting kan skabes fra bunden som et fælles projekt og for ganske få penge. Det er en værdi, der er vigtig for os at formidle til vores børn.




torsdag den 16. juni 2011

Nogle gange




Nogle gange vokser ukrudtet bare fra mig. Lige som jeg synes at køkkenhaven var velpasset og trimmet, havde jeg en uge med laange dage på arbejdet, og vupti så havde ukrudtet fået vokseværk. Nu har jeg været gennem det hele med en grundig håndlugning, på nær lige de to rækker på øverste billede. Jeg er begyndt på dem, men jeg kan simpelthen ikke huske, hvad jeg har sået der. Når jeg sår, tænker jeg altid, at jeg kan huske hvad jeg sår hvor, jeg har det ligesådan, når jeg f.eks. skal have fyldt min fryser. Det er da tydeligt at det er en flæskesteg, det behøver jeg da ikke skrive på posen, men jeg må indrømme at jeg tit står med en frossen klump kød, jeg ikke aner hvad er. Jeg har en formodning om at den ene række er nogle sommerblomster, men nu har jeg besluttet at det brede hakkejern kommer forbi og fjerne det hele. Så kan jeg så en række radisser i stedet.

I drivhuset vokser ukrudtet også godt. Jeg har dog fundet mine tomatplanter og peberfrugter frem, så de kan få lidt tiltrængt sol. Nu mangler jeg blot at fjerne det sidste ukrudt mellem fliserne og i persillen, så er det ved at være overskueligt igen.

Langt størstedelen af haven er dog fin og luget. 



mandag den 13. juni 2011

Et tæppe til min alderdom

Da jeg for knapt et år siden lige havde født, begyndte jeg at hækle dette tæppe af alle mine bomuldsrester. Jeg lavede dybsindige udregninger for, hvornår det ville være færdig, hvis jeg hæklede så og så mange rækker om dagen. Beregningerne holdt sjovt nok ikke, der er langt vej endnu. Måske det bliver færdig inden børnene flytter hjemmefra, måske jeg kan bruge det til at lune mine knæ med til mit oldebarns konfirmation. Eller måske det blive færdig lige pludselig, fordi jeg bliver stædig, og bare vil se det færdig. Men ligemeget hvad så er det skønt lige at sidde på terassen en mandag formiddag og hækle en række eller to.

søndag den 12. juni 2011

Årets første spidskål

Her har vi så årets første to spidskålshoveder. De har vokset i drivhuset, hvor de har suget til sig af varme og fugt, og på rekordtid udviklet sig til fine kålhoveder. Det er virkelig en skøn fornemmelse, når man for alvor kan begynde at høste både i haven og naturen. Udover spidskålen har jeg i dag også høstet kartofler, radiser, salat, mynte, purløg og hyldeblomster.

Light hyldeblomstsaft

Så er der plukket hyldeblomster til en omgang light hyldeblomstsaft. Nu er det jo ikke fordi, der er sparet på sukkeret, at det er en light saft. Til gengæld er der ingen kunstige tilsætningsstoffer og andre ubehagligheder, med mindre der er et lille insekt, der har gemt sig i blomsterne. Min holdning er helt klar, jeg vil hellere have en ordentlig saft med rigeligt sukker, fremfor en light udgave med smagsforstærkere og kunstige sødestoffer.

søndag den 5. juni 2011

En sommermorgen.


Mindstemanden sover godt i barnevognen efter en ordentlig potion havregrød



Jeg får lige plantet en række med rødkål.

Basilikummen vokser helt vildt i drivhuset, men jeg kan altså ikke lide smagen.

Den stor pige er vågnet, hun plukker jordbær til sin morgenmad.

I fællesskab planter vi kæmpegræskarrene ud.

Havevanderen sættes til, så det hele ikke når at visne i denne sommervarme
Det har bare været en skøn og fredfuldt morgen, hvor jeg fik plantet de sidste forspirede planter ud i køkkenhaven. Nu trænger det hele til en tilbundsgående lugning, så det hele fremstår fint og frodigt. Jeg er faktisk lidt splittet i min holdning til køkkenhaven. På den ene side dyrker jeg mine egne grønsager fordi, det bare er det bedste, og jeg ved hvad de indeholder. Derfor er det jo i bund og grund ikke så vigtigt med havens æstetiske udformning. Men men men da køkkenhaven er det eneste velholdte og dyrkede areal vi har på vores store store grund fordi, vi er ved at rive bygninger ned og gøre klar til at bygge et flot nyt stuehus, så synes jeg jo godt den må se ordentlig ud. Det irreterer mig derfor vanvittigt når der mangler planter i en række, og det må jeg indrømme der gør flere steder. Både i rækkerne med gulerødder, pastinakker og persillerødder er der flere helligdage, og jeg er overbevist om, at det er fordi, hunden lige har skullet lege lidt i min køkkenhave. I grunden er det jo ligegyldigt, men jeg ved det vil genere mine øjne hele sæsonen.

lørdag den 4. juni 2011

Det eneste pålæg jeg behøver

Herhjemme er det tit noget af en udfordring, hvad vi skal putte på rugbrødsmadderne. Godt pålæg er dyrt, og jeg gider ikke det pålæg butikkerne bugner af. I mine øjne er det bare ikke appetitvækkende at spise hamburgeryg der er overpumpet med vand eller kødpølse, som man aldrig helt ved hvad indeholder. Der er dog ingen tvivl om, at det er en let løsning, som frister mange. Men nu er tiden kommet for kartoffelmadder, min helt suveræne yndlingsmad. I dag er det fest udgaven med en skive af slagterens sprøde bacon, men hverdagsudgaven bare med en lille streg mayo og lidt purløg er bestemt heller ikke at kimse af. God appetit!


fredag den 3. juni 2011

En pige gik i enge

Noget af det værste ved at bo langt uden for lands lov og ret er, at legekammeraterne ikke bor lige inde ved siden af. Legeaftaler skal planlægges og der skal hentes og bringes. Sådan har det i hvert fald været hidtil, men nu er der dukket en legekammerat op nede blandt træerne i bunden af vores eng, endda en fra samme årgang i SFO´en. Det er fantastisk og det er en drengeven endda en særdeles aktiv en af slagsen. Han er lige sådan en Rikke har sukket efter, en der gider lege udenfor, gider at blive beskidt og afprøve sine fysiske grænser. Det er bestemt ikke fordi hun ikke gider pigerne. Nogle gange bliver det bare for meget Disney prinsesser over det hele. Hun har så meget brug for action ind imellem, og det er jeg sikker på hun får i dag. Så efter en lille travetur ned over marken og engen i formiddags, var hun klar til en dag med en legeaftale, der ikke indbefattede en køretur først.


Og som rigtige pige hun jo også er, plukkede hun den yndigste buket til drengens mor på vejen gennem engen