fredag den 20. juli 2012

Jordens børn.

Nogle gange kan jeg blive sådan helt småfilosofisk over, hvorfor mit liv har formet sig, som det har. Hvorfra kommer min interesse for at klare mig selv, ikke kun i forhold til selvforsyning, men også i forhold til at være uafhængig af andre og uafhængig af normer og forventninger? Jeg lever jo langt fra uafhængigt, jeg har mit job, min fagforening, min familie og min kalender, alligevel har jeg altid tænkt, at jeg ville trives fint som eneboer på en øde ø. Da jeg var barn, drømte jeg om at være på spejderlejr et helt år, bare at bo i telt og leve af bålmad. Drømme er jo dejlige at have, og jeg forsøger også at gøre mig selv mere og mere uafhængig......og det trives jeg fint med i det daglige.

I sjette klasse var jeg en rigtig læsehest. Jeg elskede at snuse rundt på skolebiblioteket, og jeg valgte altid de tykkeste bøger. Jeg kiggede ikke så meget på indholdet af bøgerne, det var tykkelsen der var vigtig. En dag i min søgen efter tykke bøger, faldt jeg over Hulebjørnes Klan, som er første del af Jordens børn. Jeg læste og læste, og jeg var fuldstændig grebet af både fortællingen og beskrivelserne af, hvorledes menneskene levede på denne tid. 


Resten af bøgerne i serien læste jeg også, og sidenhen har jeg læst dem igen og igen. Nu er sidste bind jo udkommet for efterhånden et stykke tid siden (jeg har købt dem), men jeg besluttede mig for at læse hele serien en gang til, inden jeg tog hul på sidste bind. Tiden er desværre ikke som da jeg gik i folkeskolen, så det tager noget tid, at få tygget sig igennem alle bøgerne en gang til, men jeg føler, at jeg får en ny læseoplevelse for hver gang, jeg læser dem.

Denne serie af bøger er jo i virkeligheden en selvforsyningsbibel af dimensioner, og jeg tænker, at disse bøger har været medvirkende årsag til, at jeg ønsker at leve mit liv så simpelt som muligt. Moralen er lidt at bare man har sin nysgerighed og vilje, så kan man gøre hvad som helst. Denne minimalistiske tilgang til livet er nok i virkeligheden, det jeg søger. Samtidig er det også det der kan gøre mig enormt frustreret over at leve i et samfund der er så fokuseret på materialisme......... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar