tirsdag den 5. juni 2012

Du kan nå langt.......

Dette indlæg handler ikke om selvforsyning, haven eller kage, derimod handler det om min seneste tid, der har været en rutsjetur, som har ført mig de mærkeligste steder hen, og som nok ikke helt er ovre endnu........

Det startede i ugen op til Pinse, vejret var skønt, og haven fristede til arbejde, leg og afslapning. Jeg kører afsted på arbejde, som jeg plejer, jeg hører Peter Sommer i bilradioen, som jeg plejer. Pludselig er der bare nogle ord, der rammer et sted dybt ind i mig, jeg bliver nødt til at holde ind til siden, jeg er helt desorienteret. Ordene der ramte var - "Du kan nå langt, hvis du vil det, men hvad er det, du vil nå" fra sangen Valby Bakke, som jeg har hørt mange mange mange gange. Lige der på landevejen blev jeg så i tvivl om, hvad det egentlig er, jeg vil nå i livet. Faktisk satte det en hel lavine igang af spørgsmål. Jeg begyndte at sætte spørgsmål ved min egen identitet, er jeg egentlig den jeg gerne vil være, lever jeg det liv, jeg gerne vil. I bund og grund havde jeg bare lyst til at skrige, det var skrækkeligt. Da jeg endelig kom hjem fra arbejde den dag, kunne jeg slet ikke holde ud at være i min have eller mit hus, jeg ville bare væk.....væk væk væk. Langt væk fra småplanter, ukrudt, spirede kartofler, opvask, unger og mand, jeg kunne slet ikke være i det. Dette forstætte så en uges tid, jeg har aldrig oplevet noget lignende, jeg gad intet. Jeg lå bare i hængekøjen og reflekterede over mit liv. Jeg var sågar på nettet og tjekke lejlighedsmarkedet, for hvor vil det være meget lettere at bo i lejlighed. Torsdag var jeg så ude at køre med en af mine kollegaer, på mange måder minder mit og min kollegas liv om hinanden. Jeg fortæller hende om min nyerhvervede drøm om at flygte og flytte i lejlighed, hvortil hun svarede -"hvis vi to boede i en lejlighed, så vil vi kede os efter en enkelt dag". Og hun har jo fuldstændig ret, så jeg bliver boende. Jeg er nu tilbage på mit sædvanlige aktivitetsniveau igen, og jeg nyder min have, mit hus og min familie i fulde drag. Jeg tænker dog, at det har været en meget sund proces, jeg har fået sat fokus på mit EGET liv og på mine egne personlige drømme. Jeg tror jeg har haft en tendens til, at opfylde min omgivelsers behov førend mine egne, hvilket jeg tror mange kvinder gør. Så nu har jeg fokus på mig selv, og heldigvis er min selvforsyningsdrøm vendt tilbage, og det er jeg rigtig rigtig glad for.
 Udsigten fra hængekøjen!

3 kommentarer:

  1. Helt sikkert en sund, om end hård og skræmmende proces du har været igennem.
    Modigt indlæg - men du er helt sikkert ikke alene om tankerne ;o)

    SvarSlet
  2. Jeg er glad for du skriver det, jeg er sikker på andre for glæde af det. Glad for at høre at du kom tilbage igen, jeg kender følelsen så udemærket!

    SvarSlet
  3. Jeg tror der er flere end du tror, der kender den følelse. Hvor ville det være meget lettere hvis ... ? Er det nu det her, jeg skal eller ... ? Det er nok en nødvendig del af at udvikle sig og blive på sporet af sig selv.
    Jeg har både oplevet det, du her beskriver og så det omvendte. At en sætning i en bog som en lysstråle har oplyst mit liv, og jeg har tænkt: "Yes, jeg lever det liv, jeg gerne vil. Hvor herligt. TAK"

    SvarSlet