søndag den 25. november 2012

Sonja.

Igennem nogle år efterhånden har jeg samlet på Aluminias populære Sonja stel. Sonja er blevet en noget mere populær dame, siden jeg startede min samling, så hun er efterhånden svær at finde til en fornuftig pris rundt på loppemarkederne. For noget tid siden var jeg dog så heldig, at min søsters vendindes mand havde fundet en kasse med den blå dame på sin afdødes mors loft. Efter nogle overvejelser fik jeg lov til at købe kassen med det for mig dyrebare indhold.
 

Billedet viser indholdet af kassen, og med den samling jeg havde i forvejen, kan jeg faktisk dække op til 20 personer med Sonja, samtidig med at jeg har 2 kartoffelskåle, 2 små fade, 2 mellem fade, 1 stor fad, 2 sovseskåle, salt, peber, sennepskrukke og ikke mindst 4 kuvertaskebæger som er rigtig fine med bloklys.
 
Det er lidt mærkeligt at samlingen er ved at være komplet, det har været så hyggeligt at lede efter hende Sonja, men så må jeg jo finde et nyt samleobjekt. Og jeg kan være noget i tvivl om, hvorvidt jeg er i stand til ikke at købe en tallerken mere, hvis jeg finder en.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar