mandag den 21. november 2011

Kalkuner går rundt og napper i porrene og gulerødderne og jokker i timiaen...

Noget af det bedste TV underholdning der sendes for tiden er efter min mening "Nak og Æd", og mens jeg stod og gjorde urterne til min kæmpe portion fond klar, kom jeg til at tænke på netop dette program. Nikolaj Kirk har jo altid en ide om, at dyrene har gået i skoven og spist lidt æbler, nappet til lidt timian og gnasket i en gulerod. Herhjemme er det jo faktisk det der er foregået, kalkuner ligger nu og koger med de selvsamme porrer, som de har spist toppene af, gulerødderne og sellerierne som de også har taget toppene af og timian og persille, som de ikke ligefrem har gået og nippet til, men nærmere trådt godt og grundigt i. For mig er det virkelig tilfredsstillende, jeg bliver oprigtig glad og fornøjet, når det lykkedes mig at kunne skabe et samspil mellem familien, dyrene og køkkenhaven på denne måde. Det er virkelig sjovt at være selvforsynende.......

4 kommentarer:

  1. Ja det giver en helt speciel glæde. Hr. Kirks rævesteg kunne jeg nu godt være foruden :)

    SvarSlet
  2. Ja det er et herligt program :)
    Jeg synes også det er en fantastisk tilfredstillelse, og det er kun bonus at dyrene ovenikøbet kan gøde planterne.

    Didde

    SvarSlet
  3. helt enig - Nak og Æd er bare så godt! Tak for en dejlig rundtur på din blog - helt simpelt er min drøm om "en dag", men ikke en virkelighed som er tilstede - men skønt at møde dig :-)

    SvarSlet
  4. Rævestegen springer jeg også lige over:)

    Camilla: Hyggeligt du kiggede forbi, du skal være velkommen en anden gang.

    SvarSlet