torsdag den 23. februar 2012

Dryppe stearin

Da jeg var barn, samledes byens unger sig ofte for at dryppe stearin. Vi kunne sidde i timevis og bare dryppe og tænde og slukke stearinlys. Som regel blev lufte noget tung i køkkenet med al den stearinos, men vi hyggede os.

I dag introducerede jeg så Rikke for at dryppe stearin, desværre havde vi kun hvide lys, så det blev ikke til farverige plader, som jeg husker fra barndommen. Men hun blev bidt af det, der er noget med børn, vand og ild, det virkede næsten helt terapeutisk på hende.

Det er meget simpelt at dryppe stearin. Man tager et glas med vand, så tænder man et stearinlys og drypper små stearindråber ned i vandet. Når al vandet er dækket med et godt lag stearin, kan man fiske stearinpladen op af vandet og beundere sit værk.

Rikke spurgte hvad pladerne kan bruges til, og ja det ved jeg egentlig ikke, men nogle gange er det processen, der er den givende.




2 kommentarer:

  1. Orv ja. Jeg har også brugt massevis af timer på fritidshjemmet med denne aktivitet.

    Men uanset, hvor meget jeg anstrenger mig, så kan jeg heller ikke komme i tanke om noget fornuftigt at bruge pladerne til bagefter.

    SvarSlet
  2. Jeg kom lige til at falde over din blog:) Den er jeg nu fast læser af:) Kig for her hvis du har lyst. Go' weekend:)

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    SvarSlet