mandag den 23. december 2013

Smukke julekort i genbrug.

Årets julekort har vi lavet af gamle aviser og servietter. Her er en god beskrivelses af hvordan, det er let selv at fremstille papir. Selve rammen, til at lave papiret i, har jeg lavet af en gammel billedramme, og beklædt med vindnet til stalde. Hvis du ikke lige ligger inde med fintmasket net, så fås det i byggemarkeder. 




Motiverne klipper vi ud af servietter, det er kun det lag af servietten med selve motivet, der skal bruges. Motivet lægges på papirmassen, inden det vendes ud på viskestykket/håndklædet. Mens papirmassen stadig er våd, ses motivet meget utydeligt, men så snart papiret tørrer, så står motivet helt skarpt frem. Vi har eksperimenteret med at drysse lidt glimmer ovenpå motivet, ligeledes inden papirmassen vendes rundt, og det fungerer super godt.

Papirfremstilling er en rigtig hyggelig aktivitet sammen med børn, da det er let at gå til, og der kommer et brugbart produkt ud af processen. Samtidig er det jo muligt at få en snak om, hvorledes hvidt tegnepapir fremstilles, og hvordan vi hjælper naturen ved at genbruge f.eks. gamle aviser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar