lørdag den 29. marts 2014

Dronning Ingrid

Jeg har før skrevet om pelargonier og gamle syltekrukker, og jeg mener stadig de er et perfekt match. Jeg har tre store Dronning Ingrid pelargonier, som hvert år tilbringer vinteren i vores stue. Jeg købte de tre palegonier den dag jeg havde bestået min bachelor eksamen, jeg manglede noget festligt og sommerligt til vindueskarmene. Jeg havde nemlig inviteret familien til spisning om aftenen, for at fejre at jeg var færdiguddannet. Det var en hyggelig aften, og dagen efter var jeg til dimension med efterfølgende fest, jeg var hjemme klokken 3 om natten, dette var om fredagen, lørdag skulle jeg til fest hos en af mine medstuderende. Søndag da jeg stod op, gik mit vand, jeg var i fødsel, og efter at have forsøgt at føde det meste af søndagen, kom Lillebror til verden søndag aften ved et ikke planlagt kejsersnit. For mig er disse tre pelargonier blevet et symbol på, at jeg kan klare selv store udfordringer, og at jeg ikke kan kontrollere alt. Jeg havde nemlig planlagt, at Lillebror først skulle komme en uge senere, så jeg lige fik mulighed for at slappe lidt af, pakke fagbøgerne væk og nyde lidt tid uden de store forpligtelser. Jeg passer derfor godt på mine Dronning Ingrid`er, og hvert forår klipper jeg dem tilbage, og bruger afklippet som stiklinger, så jeg har planter til krukkerne udenfor.

I dag har jeg plantet de små stiklinger ud i hver deres potte/gammel syltekrukke, der blev 15 ialt, plus 10 som jeg har foræret væk. Så nu er der pelargonier nok til alle krukkerne.


 

2 kommentarer:

  1. Dejligt med nogle minder der knytter sig til blomster, lige Dronning Ingrid pelargonien minder mig om min mormor, det var hendes yndlings pelargonie. Måske jeg skulle have mig sådan en i år :)

    SvarSlet
  2. Ja der ser du, der er allerede en samling på vej;)

    SvarSlet