Vi er stenrige.

Da vi første gang var ude at se denne ejendom, sad vi og talte med det gamle ægtepar, der havde boet her stort set hele deres liv. Manden talte om jordene, hvordan boniteten var forskellige steder, hvor der var bløde pletter i markene og så videre. Da vi havde sagt farvel, og var på vej mod bilen, kunne vi høre han i bagrunden halvhøjt sige -"Ja og I kan godt regne med at blive stenrige". Og hold nu op han havde ret, vi kæmper en evig kamp mod stenene, det føles som om jorden er brolagt i et spadestiksdybde. Og så har jeg ikke nævnt noget om alle de gange, vi har haft en gummiged ude og flytte kæmpe sten i markerne, som vores ellers ihærdige rendegraver har måtte give op overfor. 

I går besluttede vi at kuglegrave det stykke jord, hvori der skal lægges kartofler, manden mente, det kunne gøres på en eftermiddag, jeg var lidt mere betænkelig. Vi tog fat på arbejdet, og der væltede sten frem, vi nåede vel cirka 20 m2, og det kom der denne bunke sten ud af. Men vi er fortrøstningsfulde, og regner med at stenmængden er reduceret til næste år.