onsdag den 16. april 2014

8 ugers selvforvaltning.

De næste 8 uger er jeg fritaget for at møde på min arbejdsplads. Jeg er på efteruddannelse, jeg skal læse et pædagogisk diplommodul i social inklusion, hvilket jo må siges at være top aktuelt. Jeg glæder mig, jeg er vild med at læse og fordybe mig i faglitteratur, og pensumlisten er meget laaaang. Så det er jo dejligt, men det allerbedste er, at jeg selv har muligheden for at forvalte min tid. Jeg skal selvfølgelig møde velforberedt til de cirka 40 undervisnings lektioner, og der er jo også en opgave der skal laves, men tiden er min egen. Så hele foråret kommer til at være en vekslen mellem havelivet og bøgerne. Og når alt kommer til alt, så er det en perfekt kombination. Når en teoretisk artikel, kapitel eller undersøgelse er læst, så er det ud i haven, og det er lige netop i haven, at jeg reflekterer bedst. Så mon ikke jeg går 8 skønne uger i møde, og med dette vejr så kan livsglæden da kun være helt i top. God påske til alle der læser med.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar