lørdag den 16. juli 2011

Fredagsslik

Som i de fleste andre børnefamilier i DK er fredag også slikaften herhjemme hos os. Jeg må indrømme det er en tradition, vi prøvede at undgå, men efter at vores datter startede i børnehave, var det ikke længere muligt. Disneysjov og slik er åbenbart et uadskilleligt par, og det var ikke blot børnene i børnehaven der fortalt Rikke om fredagens tradition med tegnefilm og slik men også pædagogerne!!! Så nu spiser vi også slik fredag aften, og det smager jo også ganske dejligt. Længe har jeg dog gået og tumlet med en plan om, at vi selv vil lave vores slik. Så med fredagens sommerferiestart startede Rikke og jeg også vores nye fredagsslikfabrik op. Første forsøg skulle være skumfiduser, som jeg skal hilse og sige, var en meget klistret omgang. Både Rikke og jeg havde det fornøjeligt med projektet, og det gik virkelig op for Rikke, hvor meget sukker slik indeholder.
Den færdige skumfidusmasse (selvfølgelig er den lyserød)


Skumfiduserne klippes i passende stykker, det var et meget klistret arbejde.
Det færdige resultat blev efter min mening meget sødt, jeg kunne klemme 2 stykker ned. Rikke syntes de smagte fantastiske, og det var jo trods alt det vigtigste. Nu går vi i køkkenet igen, og forsøger at bage en skumfiduskage.

2 kommentarer:

  1. Fin idé......og meget pædagogisk at barnet ser hvad slik er lavet af (og Jeres udgave var så endda forskånet for div. udefinerbare E-numre) :o)
    Hos os kan fredagsslik heller ikke undgås - men her kan "slikket" sagtens også være en hj.bagt kage eller bolle - men utvivlsomt er den traditionelle "farvestrålende gummimasse" i kulørt plastikpose mest populær....tsk tsk ;o)

    SvarSlet
  2. Hej Helle

    Nu er moren jo også pædagog:). Jeg synes bare det er vigtigt at vise børnene at der er et alternativ til de kulørte plastikposer, som de selvfølgelig også skal have lov til at få en gang imellem.

    vh Dorte

    SvarSlet