mandag den 23. januar 2012

Få tingene ud af verden uge.

Jeg har det med at udskyde ting, jeg ved ikke hvorfor, og det irreterer mig rigtig meget, men jeg tror jeg er uforbedrelig på det område. Resultatet er altid, at jeg får samlet en masse halvfærdige projekter sammen, det irreterer mig så endnu mere....... Derfor tager jeg engang ca hver tredje måned en "få tingene ud af verden uge". Det eneste projekt jeg så har, i den uge, er at få alle de halvfærdige projekter færdige. Det plejer at være en succes, og give en god fornemmelse efterfølgende.

I dag er jeg hjemme med en syg dreng, så mens han tog en god lang lur, fik jeg streget 3 projekter fra listen. Alle 3 projekter involverede symaskinen, så den måtte hives frem fra gemmerne og støves af inden brug.

Første projekt var en julegås. Jeg klippede stoffet til den i starten af december, men så kom den ligesom ikke længere. Nu er den syet sammen, og klar til næste jul, det må da siges at være på forkant med julepynten.

De næste to projekter er et par puder, jeg havde lovet at sy til min store pige. Stoffet var klippet, så det var egentlig bare at sy. Begge puder er syet af rene genbrugsmaterialer, det er virkelig en fornøjelse at lave gammelt til nyt. Så jeg håber, hun er tilfreds, når hun engang kommer hjem fra skole, og ser puderne.






3 kommentarer:

  1. Hvor er den skøn! Har du selv lavet mønsteret eller hvor har du fundet den? Jeg har kigget langt efter dem i butikkerne til jul men synes de har væretfor dyre.

    Didde

    SvarSlet
  2. Jeg er også ret vild med den gås:) Mønsteret er fra stof og stil, og jeg den er rimelig let at sy.

    SvarSlet