onsdag den 17. juli 2013

Leen i træet.


Da jeg var barn, var leen et meget mere udbredt redskab, end den er nu til dags. Og jeg husker, hvordan de hang rundt omkring i træerne. Jeg har altid forbundet leen med varme somre, dejlige sommerafterne og ro. Da jeg så kom hjem forleden, og gik ned for at hænge vasketøj op, hang der pludselig en le i æbletræet. Og med det samme jeg øjenede leen, blev alle mine sanser fra barndommen vakt til live, og jeg fik en dejlig ro i hele kroppen. Det er tankevækkende, hvor lidt der nogen gange skal til for at skabe en berusende lykkefølelse.

5 kommentarer:

  1. Det fik mig i den grad til at huske min egen barndom. Prøv at se, hvad jeg engang skrev, da jeg havde fundet et leblad under oprydningen: "Jeg drømmer om en have lidt som min mormors da jeg var lille, træer og frugtbuske, ærter, jordbær, majs osv og så en le i æbletræet! Men vore høns går ikke frit omkring, vi har ingen gal hane, og leen kommer i hvert tilfælde ikke til at hænge i æbletræet, hvor børnene kan nå den!"
    Og så lige et æbletræ, hvor herligt.

    SvarSlet
  2. Hvor sjovt:) Måske det er fordi, leen er sådan en lidt "farlig" ting, at den har gjort indtryk på os børn.

    SvarSlet
  3. Åh ja en le, jeg husker også, når min far slog med le, det var hyggeligt. Min yngste søn sagde gerne, at vi skulle ud og le, det er nu ikke noget, han har oplevet ret tit :) Tak for barndomsminder, det var hyggeligt

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekom, ja der er noget med de leer, og så er lyden knap så gennemtrængende som en buskrydders.

      Slet
  4. hvor lyder det hyggeligt - jeg kendte slet ikke denne tradition :-)
    Og tillykke med alle ærterne :-)

    SvarSlet