mandag den 1. oktober 2012

Kampen om nedfaldsæblet.....

1. oktober er for mig dagen, hvor efteråret starter. Jeg elsker efteråret med dets farver, regn, rusk, sol, lys og ikke mindst overfloden af frugt. Vi er jo de lykkelige ejere af en gammel frugthave, og sikke et fantastisk overflødigshorn af råvare, som bare kommer helt af sig selv, det eneste arbejde der er forbundet med frugthaven, er opsamling/plukning af frugten.
 
I dag har jeg samlet nedfaldsæbler sammen, for dem er der nemlig rift om her på ejendommen, heldigvis er der nok til alle.
 

Vores to hund elsker nedfaldsæblerne, de spiser lystigt af dem, leger med dem og elsker når vi gider kaste "bold" med dem.


Hønsene er også glade for æblerne, især hvis de i forvejen er blevet lidt bløde af råd.



 
De helt store aftager af nedfaldsæblerne er dog kvæget, de kommer travende, når de ser vi samler æbler sammen. De har i weekenden fået ny indhegning, og går nu helt op ad frugthaven. Det er simpelthen så hyggeligt.
 
Jeg tænker tit på, hvilken kæmpemæssig ressource der går til spilde i de danske haver, for hvor mange mon bruger egentlig det frugt, der hænger på træerne i deres haver?
 

2 kommentarer:

  1. Vi bruger også nedfaldsæbler til vores geder og heste ,Det er så dyrt at købe i butikkerne ,og der er rigeligt af æbler der hvor jeg bor i Fuglebjerg :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er skønt med gratis æbler til alle:)

      Slet