lørdag den 17. september 2011

Så er sommeren slut!!

Så er sommeren definitiv slut herhjemme hos os. Det er nu blevet så koldt, at vi begynder at fyre i dag. Faktisk kan jeg rigtig godt lide at fyre, jeg elsker lyden og duften af træ der brænder. Samtidig synes jeg der er noget fantastisk ved, at kunne hente en trillebør fuld af træ, som vi selv har fældet, savet, kløvet og tørret, og bruge det til at varme hele huset op med. At fyre med brænde er altså den rene idyl, hvis ikke lige det var fordi at:

1. Fyret står i vores bryggers, så alt overtøj lugter af røg. Hvilket ikke er så slemt når man bare tuller rundt herhjemme, men kommer man ud blandt andre mennersker, er lugten pludselig meget gennemtrængende.

2. Der er ikke længere varmt vand, før der er fyret op. Hvilket vil sige at der er ingen morgenbad, da vi ikke kan fyre natten over. Der er heller ikke varmt vand, når jeg kommer hjem fra arbejde, jeg skal først fyre op og vente en times tid.

3. Trillebøren er ofte tom for træ på de mest trælse tidspunkter.

4. Fyret trænger næsten altid til at blive renset for aske, hvilket bestemt ikke er et job, jeg sætter pris på.

Så tænker I måske, har hun ikke en mand, som kan tage del i fyringsarbejdet. Jo jeg har en mand, men han arbejder rigtig meget, og er som regel ikke hjemme førend fyret er i fuld gang.

Nu skal dette indlæg ikke lyde som en klagesang, for jeg synes oftest at det er en dejlig opgave at fyre. Der er dog ingen tvivl om, at det ikke er stillet særligt smart an herhjemme, men det skyldes jo at vi påtænker at bygge et nyt stuehus snarest. Derfor har vi valgt at spare de penge, der vil gøre opvarmningen af dette hus noget lettere. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar